Vi har modtaget denne pressemeddelse om, at John Axelsen turner pro efter de amerikanske collegemesterskaber 2020:

Efter en af de mest imponerende amatørkarrierer i dansk golfhistorie, bliver John Axelsen professionel efter de amerikanske collegemesterskaber til foråret.

Hvorfor til foråret?

‘Fra et golfperspektiv giver det mere mening at blive pro til foråret. Det er klart, at der også er andre faktorer som spiller ind, så som uddannelse, men uddannelsen er bare blevet prioriteret lavere. Og så vil jeg gerne give noget tilbage til University of Florida’, siger John, der ikke ønsker at forlade sit hold midt i sæsonen.

Forventningerne: Mange forventer at John vil blive en af de bedste. Bl.a. udtaler den danske landstræner Thomas Kiel Larsson i et interview: ‘Min vurdering er, at John kan blive en verdensklassespiller.’

Fremtiden: I første omgang vil der blive arbejdet på at få John etableret på Challenge Touren i Europa frem for de amerikanske tours. ”

‘Jeg vælger Europa, fordi Thomas Larsson, min træner, er herhjemme. Men det er klart, at det endelige mål er via European Tour at spille mig på PGA-touren,’ siger John Axelsen.

Imponerende ungdoms- og amatørkarrierer: John Axelsen har haft en imponerende karriere, der har indbragt syv medaljer fra officielle europæiske mesterskaber, samt et enkelt officielt verdensmesterskab. Desuden er det blevet til tre sejre og to andenpladser i Skandinaviens stærkeste amatørturnering, Danish International Amateur Championship (DIAC), foruden adskillige andre sejre og topplaceringer i store internationale turneringer. John har i alle ungdomsårgangene været rangeret som nr. 1 i Europa.

John debuterede på det danske junior A-landshold, da han var 14 år gammel, og har, siden han blev 16, været fast del af det danske herre A-landshold. Som eneste danske dreng har John været udtaget til Junior Ryder Cup to gange foruden til adskillige andre europæiske såvel som internationale hold.

Om sin amatørkarriere siger han: ‘Mit største resultat var, da jeg sammen med Højgaard-tvillingerne i 2018 vandt VM for hold. Det er bare noget specielt over at vinde som et hold’.

Collegekarriere: Efter studentereksamen blev John rekrutteret til det prestigefyldte University of Florida (Gators), hvis golfhold han har spillet på i de seneste 2 ½ år samtidig med, at han har læst psykologi. Trods sine kun 21 år har John siden 2014 været den højest placerede danske spiller i 247 uger på amatørernes verdensrangliste.

Forrige artikelFind din drømmebolig i Spanien med bolig-udland.dk
Næste artikelDe 10 bedste golfhistorier i 2019 #6
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.