Både Emily Kristine Pedersen i Fir Hills Se Ri Pak Championship på LPGA og Thorbjørn Olesen i Valspar Championship på PGA Tour ligger efter første runde og balancerer på kanten af cutgrænsen.

Emily efter en runde i 1 over par, som var specielt på den måde han kun på tre huller fraveg par, og ikke lavede én eneste birdie. Hun fik bogey på 3. hul, vendte det hele med en eagle på 7. hul og så blev det til en dobbeltbogey på 13. +1 placerer hende som nummer 61 i feltet, 8 slag fra den førende canadier, Maude-Aimee LeBlanc.

Thorbjørn Olesen er nummer 48 i Valspar Championship i Florida, hvor to spillere valgte ikke at afslutte deres runde i mørket på hhv. 9. og 18. hul. Thorbjørn kom strålende i gang med tre birdies på sine første fem huller, men på hans sidste – banens for9 – blev det til to bogeys og ingen birdies, så han sluttede dage i 70 slag (-1). Det er 6 slag fra veteranen, 45-årige Kevin Streelman, hvis seneste af to sejre på PGA Tour ligger næsten 10 år tilbage i tiden.

Streelman spillede Copperhead Course i Innisbrook fejlfrit med syv birdies på kortet. Han benyttede blot 24 putts, og havde undervejs 10 1-putts i træk! Årsagen, fortalte han, er en ny puttegadget, en bold-markør med en markant sigtelinje, som man kan benytte til at finde linjen på puttet inden man placerer bolden tilbage. Fortsætter Streelman succesen, så er det nok en dims, der skal blive et salgshit.

Foto: Getty Images

Forrige artikelStærke danske udlæg i Singapore og Indien
Næste artikelDansk føring på Challenge Tour – også godt med på DPWT
Morten Buckhøj
Morten Buckhøj ved alt om, hvad der rør sig indenfor golf. Morten var i mange år bladets udstyrs-ekspert , men er også en fremragende rejse- og baneskribent. Desuden tager Morten gerne kontroversielle emner op og giver dem en saglig behandling. Morten har i mange år arbejdet som golfjournalist, men arbejder også med kulturstof, bl.a. teateranmeldelser.