Kunne du også tænke dig at rejse til et eksotisk land, sippe gode drinks og opleve anderledes smuk natur, mens du spiller golf? Vi guider dig til en ferie i det grønne, udenfor Danmark.

Historiske Japan

Japan er ikke et af de lande, man associerer med golf. Tværtimod er mange golfspillere skeptiske, når de hører, at det er muligt at spille golf på en af Japans mange golfbaner. I Japan startede golf ud, med at være for de allermest velhavende. Det handlede om at man som forretningsmand, skulle lære sporten golf at kende, for så at kunne forhandle og netværke med fælles forretningsmænd.

Engang var det endda sådan, at et medlemskab i den dyreste golfklub Koganei Country Club i Japan, kostede op imod 6 millioner kroner, årligt for at være medlem. I dag er interessen for golf i Japan desværre faldet, men de kan dog stadig være stolte over at være det land med næstflest golfbaner, kun overgået af USA.

Derfor skal man tage til Japan for at spille golf

Japan bærer præg af et ældgammelt traditionstro land, fyldt med kultur og historie. Når du besøger landet, vil du opleve hvordan kulturen gennemsyrer stort set alle aspekter. Man kan virkelig mærke Japanernes respekt for deres fortid og natur. Dette gælder også sportsgrenen golf. På de over 2.300 golfbaner kan man opleve Japans skønne natur, samt dyrke sportsgrenen, mens man drikker grøn te og snakker forretning. Der er dog nogle få væsentlige forskelle, som du bør overveje, før du booker flybilletten.

Japanere tager deres tid, når de spiller golf. De vil helst ikke skynde sig igennem et spil, derfor kan et spil golf snildt tage det meste af dagen. Omkring 75 procent af Japan består af bjerge, og du vil derfor opleve kuperet terræn, hvor der heldigvis er buggies som kan lejes. Det skal dog siges, at de buggies som er til rådighed, kører på skinner, hvilket betyder at der er én sti, alle golfspillere kører på, og derfor ikke kan komme forbi dem som er foran dig. Med andre ord, du står pænt i kø, til det er din tur. Rigtig mange af de forskellige golfbaner, er lavet således at der er udsigt til Mount Fuji, som er Japans største bjerg. Når du besøger de forskellige golfklubber, vil du opleve, at der efter niende hul, bliver serveret en klassisk Japansk frokost, som består af Misosuppe, Ramen, laks, tang og grøn te. Japanerne har ekstremt sunde madvaner, og er derfor også kendt som et af de sundeste folkefærd i Asien.

En golftur til Japan giver dig rig mulighed for at spille golf, på nogle af de smukkeste golfbaner i verden. Derudover lærer du en kultur at kende, som er præget af disciplinerede og høflige Japanere. Når du står på golfbanen, vil du også få mulighed for at se et rigt dyreliv, blandt andet dådyr og eksotiske fugle.

Det kan være svært at få sparet penge sammen, til sådanne rejser. Derfor kan santanderconsumer.dk tilbyde dig lån, til blandt andet ferier, hvis det er det du går og drømmer om.

Det livlige Marokko

Marokko er stadig lidt af en usleben diamant, når det kommer til sportsgrenen golf. Ikke desto mindre er det et sted, som er værd at søge hen imod hvis man ønsker at kombinere golf, med en eksotisk ferie. Det nordafrikanske land er rigt på kultur, mad og traditioner. Golfanlæggene er ikke lavet for de lokales skyld, men mere for golfentusiastiske turister. Derfor kan du billigt og nemt opleve, de smukke golfbaner. Det koster omkring 600 kr. for leje af buggy, vand og køllevask. Den marokkanske nådesløse natur, opleves stadig på de forskellige golfbaner, hvor du kan være vidne til et stort blandet terræn med halv ørken, halvt plantet græs.

Hvor varmt der er, kommer helt klart an på, hvornår du ankommer til det solbeskinnede land. På trods af landets placering, kan det gå hen og blive meget koldt i vinterhalvåret. Solens stråler kan dog snyde, så det kan opleves meget varmt om dagens, men det bliver minus grader om natten.

Artiklen er sponsoreret

Forrige artikelIndvielse af 4 ”nye huller” i Nordvestjysk Golfklub.
Næste artikelSådan vælger du den perfekte putter
Golfbladet er Danmarks største golfavis, som nu også tilbyder et digitalt univers. Vi bringer nyheder, billeder, analyser samt anmeldelser af udstyr, baner og rejser.