Drop alle indendørs aktiviteter og så af sted på golfbanen – hvis alle tider ikke allerede er væk. Er de på din bane, så prøv at gæste en anden, for det har allerede i flere dage været lunt og solrigt, og golfbaner landet over er allerede sat fornemt op.

Nordborg hul 9

GOLFBLADET var torsdag og fredag på sønderjysk visit, og mon ikke Benniksgård og Nordborg er karakteristiske for hele landet. I Nordborg kan man for tiden spille til nedsat greenfee, fordi en omfattende renovering af banen er i gang, men banen er alligevel til at få en fin runde på.

Benniksgård hul 13

Begge baner myldrede af liv, og humøret var højt. Netop i Sønderjylland kan temperaturen i weekenden komme op omkring de 18 grader. Mens vi forhåbentlig alle vil være med til at løse klimaproblemerne, kan vi vel imens udnytte, at Danmark tilsyneladende er blandt dem, der indtil videre påvirkes positivt.

Forrige artikelLucas ude, Nanna inde, tre til finale i Jordan
Næste artikelMasters: Respekten for amatører
Svend Novrup
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.