Vi har været en tur omkring Golfexpertens butikker og høstet inspiration til julegaveideer. Der er noget for enhver pengepung og enhver smag


Ayaida drikkeflaske
Fødevaregodkendt drikkeflaske til både kolde og varme drikke. Holder drikken varm i op til 12 timer og kold i op til 24 timer. 100 % fri for kemi og hormonforstyrrende stoffer. Rustfrit stållåg med silikone. 500 ml. Kr. 179,00


PuttOut puttetræner
Benyt vinteren til at blive en bedre putter! PuttOut puttetræneren passer til PuttPuts puttemåtte. Konstrueret på en måde, så bolden ruller tilbage medmindre du slår det perfekte putt. Træner præcision i både sigte og hastighed. Kr. 249,00.


Pure 2 Improve Practice Net Pro
Træningsnet, der kan slås op i din egen have – eller hvis du har højt til loftet i stuen. Nettet måler 300 cm x 180 cm x 200 cm, fæstnes i plænen med fire pløkker og har en skydeskive at slå efter. Kr. 1.499,00


Selfie Golf – mobilholder
Hvis du vil filme dit eget sving med mobiltelefonen. Fiks holder, der monteres på bag’en og et skaft eller en alignment stick, og som holder mobilen i korrekt position når du svinger. Fås i seks forskellige farvekombinationer. Kr. 279,00


Golfstriber af Morten Ingemann
GOLFBLADETs egen ’hustegner’, den aldeles uforlignelige Morten Ingemann, har igen i år samlet sine bedste golfstriber i en lille bog. Han kommer hele vejen rundt i golfverdenens skøre univers, på sin helt egen, ganske respektløse og meget morsomme facon. Kr. 149,00


Hoptimist – Baby Bumble Golf
Den velkendte ‘hoptimist’ er tilbage. Her som golfbold, og den helt ideelle lille spøg til golfspillerens skrivebord. Skaber glæder og optimisme mens vi venter på solen, varmen og den nye sæson. Kr. 199,00.


Rapsodo Mobile Launch Monitor
Vi kan jo ikke alle have en Trackman, og hånden på hjertet; mindre kan gøre det. Rapsodo er en lille mobil launch monitor, der kobles op med ens telefon eller Ipad (bemærk! Virker kun med Iphone eller Ipad af nyere dato). Måler og gemmer dine slag, og giver de nødvendige informationer: Længde, Ball Speed, Club Speed, Smash Factor, Launch Angle og Launch Direction. Kan benyttes både ude og inde. Kr. 4.499,00.


Clicgear 4.0 golf trolley
Clicgear 4.0 er en opgradering af den populære 3.5, hvor den øverste holder er gjort justerbar, og hvor alle elastiske stropper er erstattet med silikoneremme, som er lettere at justere. Med håndbremse, paraplyholder og holder til drikkedunk. Vægt 9,5 kilo. Kr. 1.799,00


MotoCaddy M7 Remote DHC
El-trolleys er årets største hit i golfbranchen, og MotoCaddy M7 hører til balndt markedets bedste. Kan fjernstyres, så golfrunden bliver så afslappet som muligt. Har to motorer, og er derfor udstyret med et særligt kraftigt ultra-batteri. Downhill Control, ni hastigheder, USB-port og meget mere. Kr. 9.999,00


JuCad Drive SL Titan
Skal det være el-trolley deluxe, så skal det være tyske JuCad. Elegant tidløst design, der kan foldes sammen så den praktisk talt ingenting fylder. Lithium batteri med kraft nok til at køre 45 huller på en opladning, og mulighed for fjernbetjening. Stel og hjul vejer bare 5,9 kilo. Kr. 31.999


ECCO Biom Cool Pro
Herre golfsko fra danske ECCO. Udført i Yak-læder og med Gore-Tex surround, der gør skoen 100 % vandtæt. Biom-teknologi i designet fremmer fodens naturlige bevægelser, og inder- som ydersål garanterer optmal støtte og greb med underlaget. Kr. 1.499


Garmin S10 GPS
Markedets mest solgte golf GPS-ur, der efterhånden er blevet næsten standard for alle golfspillere. Giver de mest basale mål til for-, midt, og bagkant af green, viser strafområder og har mulighed for at føre digitalt scorekort. Kr. 1.199,00

Golfexperternes anbefalinger


Christina Kuld, Golfexperten Greve:
“Hvis jeg skal anbefale en god julegaveidé, så tror jeg det skal være en bog. Thomas Bjørns ”Mind Game”, der kom efter Ryder Cup, er virkelig interessant. Og Morten Ingemanns ’Golfstriber” er altid sjov læsning.”
Christina ønsker sig: Et nyt golfsæt, og jeg har kun Titleist i bag’en.


Simon Willer, Golfexperten Tilst:
“Alle bør unde sig selv at spille med gode golfbolde, og vi har juletilbud på Titleist Pro V1 bolde i år, så det er min anbefaling.”
Simon ønsker sig: Tv-værten Thomas Skovs bog ”Hvad enhver far bør vide”. Jeg bliver nemlig far for første gang omkring 1. februar.


Martin Andreasen, Golfexperten Odense:
“Den nye Titleist TSi driver er gaven til golfspilleren, der har alt og ikke kan få nok af det nyeste. Men et par vintergolfhandsker er da også en god idé, hvis pakken skal være blød.”
Martin ønsker sig: Helt ærligt, så ønsker jeg mig at jeg snart kan komme på ferie i udlandet, det trænger jeg virkelig til efter dette år.

Forrige artikelVerdens nummer 1 vandt CME Tour Championship
Næste artikelSe Emily i ‘Teeboksen’.
Morten Buckhøj
Morten Buckhøj ved alt om, hvad der rør sig indenfor golf. Morten var i mange år bladets udstyrs-ekspert , men er også en fremragende rejse- og baneskribent. Desuden tager Morten gerne kontroversielle emner op og giver dem en saglig behandling. Morten har i mange år arbejdet som golfjournalist, men arbejder også med kulturstof, bl.a. teateranmeldelser.