Rekord mange – 190 spillere deltog i den store Hästens Holstebro Open over 4 dage i starten af august, heraf 72 greenfee spillere fra hele landet – sågar én fra Schweiz, der var på besøg i hjemlandet

I alt 60 præmier til en værdi af 74.507 blev uddelt i løbet af matchen – den store Hole-in-one præmie på en Hästens seng blev desværre ikke vundet, på trods af ihærdige forsøg – alle må forsøge igen i 2023.

Alle 4 dage blev spillet i det fineste golfvejr, og helt uden regn – det kom først under spisningen, så man kan sige alt var nøje planlagt. Der blev spillet på Holstebro Golfbanes 2 supertrimmede golfbaner – Skovbanen og Storåbanen – de står utroligt flotte, og med de fineste greens.


Indledende runde søndag 31. juli blev spillet på Storådalen i et let overskyet vejr, og næsten vindstille, med meget flotte scores – 40 blev reguleret ned i handicap. Efter den fælles spisning blev cuttet sat, med den bedste halvdel videre til semifinale om onsdagen, også på Storådalen – og præmier blev uddelt i den halvdel der måtte forlade turneringen.

Mandag 1. august, blev næste indledende runde spillet på Skovbanen med lidt mere sol og vind. Her blev scores også fine, men ikke så høje som dagen før, og kun 9 spillere gik til handicap eller bedre. Igen blev cuttet sat efter den fælles spisning, og præmier til den halvdel der måtte forlade turneringen med ordene ”vi ses igen til næste år”.

Onsdag 3. august blev semifinalen spillet på Storåbanen, der i løbet af natten og inden spillet gik i gang, fik lidt regn og nu kom vinden mere i spil, hvilket kunne ses på scores, hvor kun 23 spillede til handicap, eller bedre – modsat om søndagen, hvor der var 40 der kunne ramme handicap eller bedre – når vinden kommer i spil bliver Storåbanen bare en noget større udfordring.


Efter mad og lidt koldt til ganen blev cuttet sat for at komme videre til finalen på Skovbanen, som alle havde set frem til – 60 spillere kvalificerede sig til finalen – A- rækken i slagspil gik 13 videre i netto 76 slag, eller bedre – B-Rækken gik 29 videre i 31 point eller bedre – C- Rækken gik 18 videre i 33 point eller bedre.

Finalen torsdag 4. august på Skovbanen foregik i fint golfvejr, dog med lidt torden i luften, og det kunne høres i det fjerne – men det holdt tørt hele dagen. Kun 2 spillede til handicap, eller bedre – det er sådan en finale skal være, og A- rækkens slagspil blev vundet i netto 71, af Kim Klifforth, fra Stensballegård – B- rækken blev vundet i 38 point af Anette H. Olesen, fra Holstebro – C-rækken blev vundet i 34 point af Bodil Andersen fra Holstebro

Samlet vinder af vandrepokalen blev Anette H Olesen fra Holstebro

Stort tillykke til alle fra matchledelsen og sponsor, og vi kan løfte sløret for at der også kommer en 2023 udgave, hvor der arbejdes på lidt ændringer, så turneringen bliver endnu mere populær – så indtil videre sæt kryds i kalenderen fredag 5. august til søndag 7. august 2023

Forrige artikelUgens tv-golf: Gensyn med Le Golf National og Presidents Cup
Næste artikelEt godt efterårstilbud fra Lemvig Golfklub
Golfbladet er Danmarks største golfavis, som nu også tilbyder et digitalt univers. Vi bringer nyheder, billeder, analyser samt anmeldelser af udstyr, baner og rejser.