Nicolai Højgaard ligger i KLM Open på delt sjetteplads i -8 efter en anden runde i -3. Han lå allerede i -3 efter seks huller, men måtte begyndte forfra efter en triple bogey. Lidt imponerende.

Han er tre slag efter Scott Jamieson, der gik en perfekt runde med syv birdies, men kun et efter andenpladsen.

Også Jeff Winther klarede en runde i -3 og ligger i -4 som delt 34 sammen med bl.a. Søren Kjeldsen, mens Lasse Jensen i +2 sluttede langt uden for cuttet.

Open de Portugal

På Morgado i Algarve gik Benjamin Poke (billedet) anden runde i -2 og ligger som nr. 16 i -3, mens Oliver Hundebøll er nr. 33 i -1. Ingen andre danskere klarede cuttet, selv om Mark Haastrup kun manglede et enkelt slag.

Hillersborg videre fra Fleesensee

på Fleesensee gik Andreas Hillersborg runde 4 i -1, og det var præcis nok til en delt 12-20. plads. 20 kvalificerede sig til stage 2, og det var nok lidt overraskende, at Hillersborg er blandt dem. Stort til lykke.

Hovland og Cappelen klarer første cut

Såvel Viktor Hovland som Sebastian Cappelen holdt ord, da de sluttede i -4 på The Greenbrier. Aktuelt ligger de delt 34, men de vil rykke mange pladser bagud, før eftermiddagsholdet kommer i mål. Til gengæld er der næppe tvivl om, at -4 klarer cuttet. Også til lykke til dem.

Forrige artikelFisk, frugt, vin, solnedgange, atmosfære og golf
Næste artikelSmal europæisk Solheim Cup-føring
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.