Med en superrunde i -6 på sidste dag efterlod Anders Emil Ejlersen (billedet fra DIAC sammen med de tre spillere, der delte andenpladsen) fra Silkeborg-Ry alle konkurrenterne i horisonten i Danish International Amateur Championship og skal nu som en del af sin præmie spille Made in Denmark Challenge Tour.

Før sidste runde tegnede det til en sikker sejr til favoritten John Axelsen, men han mistede i realiteten sin chance ved at gå for-9 i +2. Det er der, der skal scores, for der var faktisk ikke noget usædvanligt i, at han fik bogey på tre af de fire sidste huller.

Det var til gengæld usædvanligt, at Ejlersen spillede dem i par og faktisk kun fik en enkelt bogey på runden. Hans slutscore på 5 var tre slag bedre end Axelsen, Rasmus Neergaard-Petersen og Christoffer Bring, og disse fire var turneringens eneste under par.

Også selv om man medregner dameklassen, der sluttede i et omspil mellem Puk Lyng Thomsen og Marie Lund Hansen, der begge sluttede i +1. Det vandt Thomsen på andet omspilshul. Nr. 3 i +2 var Fie Kjærgaard Olsen, der førte før sidste runde. På billedet (DILAC) har Lyng Thomsen Olsen tv. og Hansen th.

Forrige artikel’Nyt’ mærke på det danske marked
Næste artikelOlesen nr. 6, Nicolai Højgaard nr. 10
Svend Novrup
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.