Det har været en fantastisk sommer i Danmark og specielt i Nordjylland, som er let tilgængelig og har det hele. Daglige fly forbinder Oslo, London, Amsterdam og København med Aalborg Lufthavn. DFDS sejler mellem Frederikshavn og Oslo mens Stena Line sejler fra Göteborg til Frederikshavn og Color Line samt Fjord Line sejler til Hirtshals. Alt i Nordjylland kan nås indenfor et par timer og prisniveauet er generelt lavere end i de skandinaviske hovedstæder.

Herunder ses et udpluk af de mange muligheder Nordjylland har at byde på og som nemt kan sættes sammen til et 2-3 dages program.

• Start dagen med et surfkursus i Cold Hawaii (Klitmøller) og hør den fantastiske historie om dette forretningseventyr fortalt af medstifteren Rasmus Fejerskov, som også har udvidet forretningen med møde- og hotelfaciliteter

• Besøg Frederikshavns Havn og hør CEO Mikkel Seedorff Sørensen fortælle om den vilde udvikling der er sket i havnen bl.a. på grund af det amerikanske selskab M.A.R.S der har fået udvidet havnen med 33 Hektar land for at anlægge det største recycling-værft i verden for olieboreplatforme. Der er hentet 700.000 tons sten i Norge til at anlægge den nye mole.

• Kom behind the scenes i Aalborg Lufthavn og hør om deres fremtidsplaner, eller tag på firmabesøg hos Spar Nord og lær om bankens fremtidsperspektiv for private- og erhvervskunder.

• Besøg Utzon Centeret i Aalborg, lær om Jørn Utzon og inspirationen bag hans fantastiske arkitektoniske fremstillinger. Se video her.

• Fra oktober til april er det et must at tage på østerssafari i Sallingsund.

• En halvdagstur til Rebild og bunkeranlægget Regan Vest.

• Range Rover-tur til Rubjergknude samt den største samling af bunkers som afsluttes med et glas bobler på Grenen i Skagen.

Besøg også Frederikshavns Golfklub når turen går til det nordjyske. Frederikshavn Golfklubs baner er beliggende på Lerbæk Hovedgårds arealer i byens nordlige udkant. Hullerne er anlagt i meget smukke omgivelser med løvskov, mange søer og store træer og må derfor betegnes som parkbane, om end der er enkelte åbne huller, hvor nordvestenvinden kan være meget i spil. Terrænet er fladt og derfor let at gå.
Banen er en arkitektonisk perle med flotte greens og mange spændende huller, der næsten alle skal spilles med omtanke på grund af de omliggende søer. Bemærk banen er åben for spil på sommergreens, såfremt vejret tillader det.
Klubhuset er udstyret med alle faciliteter inklusiv Golfbistro med stor terrasse, og træningsmulighederne er gode på såvel par 3 bane som driving range, indspilsgreens og de 2 puttinggreens.
I Proshoppen kan der lejes køller, vogne.

Forrige artikelTirsdagsanekdoten med golfcitater
Næste artikelKlassebane ved Gøteborg
Bettina Schjølie er bladets kvindelige islæt, og har ansvaret for modestoffet. Bettina er desuden leveringsdygtig i spændende portræt-artikler af kendte og mindre kendte personer, men som alle har en god historie at fortælle. Bettinas rejseartikler har ofte en ekstra vinkel, i form af inddragelse af wellness.