Verdens nummer 1, Rory McIlroy, fører den regnvejrsplagede Dubai Desert Classic med 3 slag inden finalerunden, som det er blevet nødvendigt at tage mandagen i brug til.

McIlroy gik tredje runde i 65 slag, bedre end nogen anden i feltet, og fører i -15. På andenpladsen følger engænderne Callum Shrinkwin og Dan Bradbury i 12 under, mens hele syv spillere deler fjerdepladsen i 11 under. Blandt dem LIV-spillerne Richard Bland, Ian Poulter og Patrick Reed, som alle formentlig er villige til at give højre arm for at vippe tourens mest LIV-kritiske spiller af pinden. Omvendt er der næppe nogen Rory hellere vil holde bag sig end netop de tre.

Danskerne indtager beskedne placeringer: Yhorbjørn Olesen T25 i -8, Niklas Nørgaard Møller og Marcus Helligkilde (to eagles på bag9 i dag) T38 i -6, Nicolai Højgaard T49 i -5 og Rasmus Højgaard T53 i -4. Helligkilde og Højgaard-brødrene starter på bag9 mandag, hvor der spilles 3-bolde fra to tees for at afvikle runden hurtigt. Førerbolden slår ud 6.25 dansk tid.

Rahm faldt sammen

I USA sluttede PGA Tours Farmers Insurance Open allerede sent lørdag nat dansk tid, og med et noget overraskende ‘sammenbrud’ for ellers så formstærke Jon Rahm, der jager McIlroy på verdensranglisten. I førerbolden gik Rahm +2, Sam Ryder +3 og det banede vejen for at Max Homa kunne komme fra baghjul og tage sejren i -13, 2 slag bedre end Keegan Bradley og med Collin Morikawa på tredjepladsen.

Foto: Getty Images

Forrige artikelTil slut klarede kun fem danskere cuttet i Dubai
Næste artikelSikke en gyser da Rory slog Reed
Morten Buckhøj ved alt om, hvad der rør sig indenfor golf. Morten var i mange år bladets udstyrs-ekspert , men er også en fremragende rejse- og baneskribent. Desuden tager Morten gerne kontroversielle emner op og giver dem en saglig behandling. Morten har i mange år arbejdet som golfjournalist, men arbejder også med kulturstof, bl.a. teateranmeldelser.