Golf maraton er populært i den danske sommer med de lange dage. Ikke kun Skærbæk Mølle (se artiklen) gør det. Også i golfklubberne Blåvandshuk, Breinholtgård og Henne spilles der Danmarks Vestligste Golfmaraton.

Det er 10. juni det sker, og det er femte gang arrangementet afholdes. I år med NordicGolfers som hovedsponsor.

De 55 deltagere i årets Golf Maraton vil på samme dag spille 3 x 18 huller – 18 huller på hver af de tre arrangerende klubbers baner. 1. start er 05:30 og sidste runde forventes afsluttet kl. 20:00 på dagen. Hver runde må maksimalt have en varighed af 3½ time. Transport imellem banerne er deltagernes eget ansvar.

Deltagerne kommer fra både de tre arrangerende golfklubber og syv andre golfklubber i primært det jysk-/fynske område.

Foto: Fra sidste års golf maraton i Blåvandshuk, Breinholtgård og Henne Golfklubber.

Forrige artikelGolfmaraton på Skærbæk Mølle
Næste artikelTirsdagsanekdoten med Smilla Tarning Sønderbys gyldne øjeblik
Morten Buckhøj ved alt om, hvad der rør sig indenfor golf. Morten var i mange år bladets udstyrs-ekspert , men er også en fremragende rejse- og baneskribent. Desuden tager Morten gerne kontroversielle emner op og giver dem en saglig behandling. Morten har i mange år arbejdet som golfjournalist, men arbejder også med kulturstof, bl.a. teateranmeldelser.