Der skal scores lavt, hvis man skal være med i toppen af denne uges Honda LPGA Thailand. Og det gjorde Danmarks bedste golfspiller, Nanna Koerstz Madsen heldigvis, da hun indleverede et scorekort med otte birdies og blot en enkelt bogey. En bogey, som i øvrigt kom på dagens første hul, og straks blev nulstillet.

 

De 65 slag giver Nanna en delt femteplads efter åbningsrunden, hvor Japans Nasa Hataoka, Australske Su Oh og tyske Esther Henseleit alle gik 63 og Kinas Xiyu Lin kom rundt i 64.

Emily Kristine Pedersen gik 70 (-2), hvilket rækker til delt 42. plads på en dag hvor 58 af de 66, som fortsat er med (Sarah Kemp har trukket sig) var under par.

Spillerne sendes ud i resultatorden resten af turneringen, og Nanna er i tredjesidste bold fredag morgen med gode muligheder for at få tv-tid, når V Sport Golf sender live fra kl. 04.00.

Forrige artikelTV-golf: Absurd mange penge
Næste artikelHistorien bag The Players Championship.
Morten Buckhøj ved alt om, hvad der rør sig indenfor golf. Morten var i mange år bladets udstyrs-ekspert , men er også en fremragende rejse- og baneskribent. Desuden tager Morten gerne kontroversielle emner op og giver dem en saglig behandling. Morten har i mange år arbejdet som golfjournalist, men arbejder også med kulturstof, bl.a. teateranmeldelser.