Det skulle gå meget galt på de sidste tre huller, som Scottie Scheffler skulle ud og spille her til morgen i på Hilton Head, hvis sejren i RBC Heritage skulle glide ham af hænde.

Og det gjorde den da heller ikke. Scheffler sluttede par-par-bogey for samlet 19 under par, 3 slag bedre end Sahith Theegala og yderligere 1 slag bedre end Wyndham Clark og Patrick Cantley.

Dermed har Scottie Scheffler vundet fire af sine seneste fem turneringer – og har en andenplads. Han topper naturligvis både OWGR og FedEx Cup-ranglisterne.

Dansk college sejr

Frederik Kjettrup, nordjysk landsholdsspiller, og bedste dansker på amatørernes verdensrangliste, vandt i går ACC Men’s Golf Championship i Charlotte, North Carolina. Han repræsenterer Florida State University.

Kjettrup og Michael Brennan fra Wake Forest sluttede begge 7 under par, og efter at have delt fem omspilshuller, blev det besluttet at de deler sejren.

Foto: Getty Images

Forrige artikelFem i træk til formidable Korda, Schefflers kåring udsat og tredjeplads til Bjørn
Næste artikelTirsdagsanekdoten om (farligt?) vinderspring, Masters seertal og amatør, der vil forblive amatør
Morten Buckhøj
Morten Buckhøj ved alt om, hvad der rør sig indenfor golf. Morten var i mange år bladets udstyrs-ekspert , men er også en fremragende rejse- og baneskribent. Desuden tager Morten gerne kontroversielle emner op og giver dem en saglig behandling. Morten har i mange år arbejdet som golfjournalist, men arbejder også med kulturstof, bl.a. teateranmeldelser.