Hvis man er golfspiller og som så mange andre turister, skulle lægge vejen forbi den jyske vestkyst i sommermånederne, bør man gøre sig selv den tjeneste at spille en runde på Holmsland Klit Golf. Den adskiller sig fra langt de fleste andre golfbaner i Danmark.

Endelig, lige inden vi rammer klitrækkerne og det brusende Vesterhav 800 meter længere fremme, ser vi til højre i vejkanten det karakteristiske vejskilt med påskriften `Golfklub`. Vi befinder os næsten så langt mod vest, som vi kan komme i det danske land, nemlig i et af de tyske turisters foretrukne ferieområder, Søndervig – 12 km. vest for Ringkøbing. Herude er man vant til vinden, som på næsten alle årets dage kan bringe en golfbold godt og grundigt ud af kurs. Også på denne ellers dejlige lune julimorgen, kan vi mærke vinden i håret, da vi stiger ud af bilen på parkeringspladsen ved Holmsland Klit Golf.

Efter at have rundet det moderne klubhus, der har både restaurant og omklædningsfaciliteter, begiver vi os ud mod 1. hul på den hvide sløjfe. Den nyeste af de 3 sløjfer golfklubben råder over. Holmsland Klit Golf kan i år fejre sit 25 års jubilæum, men den hvide sløjfe, som af mange – inklusive undertegnede – betragtes som den vanskeligste og mest interessante af de 3, blev først indviet i 2005 efter flere år med pres på de oprindelige 18 huller. I dag kaldet gul og rød sløjfe.

Stol på vinden
Den hvide sløjfe med par på 36 spiller 2948 meter fra gul tee (2469 meter fra rød). Altså forholdsvis langt for en almindelig dansk bane fra gul tee. Ud over længden er der også en række andre udfordringer at tage hensyn til, når man bevæger den lille hvide rundt på sløjfen. Kun meget få drives på de 9 huller, kan slås alt hvad den kan trække lige ud, uden omtanke, som man ellers kan have det for vane fra andre golfbaner. Ofte skal der tages hensyn til enten et vandløb, en sø, wasteareas, bunkers eller buske- og marehalmslignende områder, hvor bolden er så godt som tabt, hvis den lægger sig til hvile der. Heldigvis, fristes man til at sige, er vinden lettere at gennemskue her end på mange andre golfbaner. Herude tæt på det åbne hav, bliver træer og buske sjældent mere end et par meter høje, og derfor bliver man ikke snydt af læbælter eller kastevinde. Hvis det blæser på teestedet, så blæser det også der, hvor man planlægger at lande sin bold.

Spektakulær start
Også på den hvide sløjfes første hul – et par 5 hul på 467 meter, der er ratet som banens sværeste, skal man have gang i øverste etage inden hvert eneste slag. Fra teestedet er der to muligheder. Hvis vinden er i ryggen, eller man er langtslående og kan flyve bolden ca. 230 meter, kan man vinde mange meter og nå greenen i to, hvis man får den hen over en større bunker i højre side. Hvis man er mere konservativ eller blot kender sine begrænsninger, skal man passe på bunkeren for enden af fairway ca. 200 meter fremme. Her kan et ellers godt slag hurtigt forvandles til noget skidt. I 2./3. slaget er landingsområdet 50-60 meter før green ganske smalt med et større wastearea i højre og 2 bunkers i venstre side til at genere. Det sidste korte slag op på green distraheres igen af 3 mindre bunkers, som er placeret ganske frustrerende steder. Sådan fortsætter det faktisk hele vejen rundt på de 9 huller på hvid sløjfe. Jo bedre course management og jo bedre kendskab, man har til banen og sine egne begrænsninger, jo flere points vil ryge ind på kontoen.

Mere overkommelig bag-ni
Bag-ni på dagens runde består af de 9 huller på den røde sløjfe. Her er par 35 på 2809 meter fra gul tee (2419 meter fra rød) en langt mere simpel opgave uden udfordringer, som for alvor kan måle sig med dem, man er oppe imod på den hvide sløjfe. Det mest spektakulære slag findes allerede på sløjfens 2. hul, hvor man let kan sende et skævt slicet drive over en trafikeret vej og ned et af de mange omkringliggende sommerhuse, der ligger kun 20-30 meter højre om fairway. Heldigvis vil vestenvinden ofte bære bolden tilbage mod fairway, men når man som undertegnede, en gang i mellem kan hive en gevaldig slice op af baggen, kan det godt give lidt våde håndflader at sende sit drive afsted på dette hul. Heldigvis blev det hverken til buler eller smadrede ruder denne gang.

En bane i fremragende stand
Holmsland Klit Golf er privatejet af Jens Knud Lind, som er den tidligere ejer af Buksesnedkeren, der blandt andet står bag tøjmærker som Signal og H2O. Ifølge klubmanager John Klausen et ejerskabsforhold mellem bane og klub, der fungerer ganske upåklageligt. Heller ikke når man bevæger sig rundt på banen, er der meget at klage over, og to ting springer særligt i øjnene. Først og fremmest det tydelige linkspræg med både siv, marehalm, mindre ondulationer og klitrækkerne i baggrunden, og dernæst den fantastiske stand banen er i. I højsæsonen fra marts til oktober knokler 8 greenkeepers på det 93 hektar store område, og at de kan deres kram, er der ingen tvivl om. Hele vejen rundt er de kæmpestore greens fremragende at putte på. De mange bunkers er også særdeles velplejede, og selv fairways er denne rekordtørre sommer, langt de fleste steder grønne, takket være den udlagte fairwayvanding på alle 27 huller. Banen har stort set ikke fået vand oven fra i godt 2 måneder, da GOLFBLADET besøger den midt i juli. Klubmanager John Klausen fortæller: ”Vi startede vandingen op allerede i april, inden der for alvor blev tørt, og lige nu vandes der hver nat på både teesteder, fairways og greens. For første gang i mange år, er vi dog i fare for at ramme grænsen for, hvad vi må vande, inden prisen på vandet begynder at stige betragteligt. Så vi håber da ligesom alle andre golfklubber i landet, at der kommer lidt vand fra oven”.

Benhård konkurrence
Efter runden fortsætter jeg min lille snak med klubmanageren. På spørgsmålet om, hvordan det generelt går i klubben svarer han på sindig vestjysk manér, at det da går nogenlunde, men at det godt kunne være bedre. Hovedparten af klubbens medlemmer bor i Ringkøbing, mens flere sommerhusejere har et langdistancemedlemsskab, hvis ikke de ønsker at betale det fulde kontingent på knap 6000 kr. om året. ”Med ca. 600 medlemmer til 27 huller, er vi er jo en klub, der i høj grad er baseret på greenfee-indtægter. Vi kom desværre skidt i gang i foråret på grund af den kolde marts måned og den tidlige påske, men i maj og juni, hvor vejret har artet sig, har vi heldigvis haft mange gæster. Budgetterne siger, at vi gerne skal nå 8000 greenfee-spillere om året og det har knebet lidt de sidste par år. Tidligere var det ikke noget problem. Der lå vi oppe omkring 10000 gæster om året, men den hårde konkurrence klubberne imellem med gode sommertilbud gør det vanskeligere at tiltrække greenfee-gæster i juli. Den er for os den af månederne, der kan betragtes som absolut højsæson, med massevis af turister i sommerhusene i området”. På spørgsmålet om Holmsland overvejer samme tilbud, som de omkringliggende klubber længere inde i landet, svarer klubmanageren: ”Det ville være som at save i den gren vi selv sidder på. Så nej det vil vi strække os langt for at undgå, men man skal selvfølgelig aldrig sige aldrig”.

DEL
Forrige artikelJubilæum med fest og tre nyskabelser
Næste artikelNicolai Tinning blev nr. 13
Lasse er en af vores skribenter. Han er uddannet Cand.mag i idræt og samfundsfag og arbejder til daglig som gymnasielærer. Lasse er primært leveringsdygtig i rejseartikler fra alverdens destinationer. Lasse er naturligvis selv inkarneret golfspiller.