Anden runde startede rædselsfuldt for de to danskere, der havde klaret cuttet i Houston Open. Lucas Bjerregaard fik dobbeltbogey på første hul, og Sebastian Cappelen syntes at været begyndt at samle på bogeys. Pludselig lå de begge placeret dårligere end nr. 70 af de 78 i finalerunderne.

Så gik det heldigvis fremad igen. Bjerregaard fandt fire birdies, før for-9 var slut, og spillede bag-9 i par. Dermed var han helt fremme som nr. 29, et avancement på 11 placeringer. At han ser betænkelig ud på billedet skyldes, at det er skudt på det fæle starthul.

Helt så godt gik det ikke Cappelen, som dog efter +4 på for-9 gik bag-9 i -1, men trods alt faldt fra nr. 31 til nr. 62 i samlet +1. Som det fremgår af forskellen på de to danskeres scorer og placeringer, kan der sket meget i finalerunden.

Scores kan der. Det viste den 31-årige Lanto Griffin, der aldrig har været med i toppen før, men med en runde i -7 nåede til tops i -11 og skal gå førerbold med nr. 2, 30-årige Mark Hubbard -10. Heller ikke Hubbard har meget på sin rekordliste, men har dog været i top-10 en gang tidligere i denne sæson.

Forrige artikelKlædt på til efteråret
Næste artikelGolf, fest og farver i Lissabon
Svend Novrup
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.