Denne gang er regel-spørgsmålene en gang blandede bolcher.

De er nok lidt svære.

Tør du prøve din viden?

A. Din bold går i to stykker som resultat af et slag. Tæller slaget?
1. Ja 2. Nej

B. Er der nogen straf for at bolden gik i stykker i spørgsmål A?
1. Ja 2. Nej

C. Du tror at din bold, der ligger på fairway, er revnet så du løfter den for at undersøge den. Du glemte at markere den, inden du løftede den. Koster det nogen straf?
1. Ja 2. Nej

D. Du spørger din telefon om, hvor varmt det er i den by, hvor du p.t. spiller, og den svarer ”18 grader”. Får du nogen straf?
1. Ja 2. Nej

E. Mellem spil af 5. og 6. hul hører du lige ganske kort nyhederne på din mobil – uden at genere nogen og uden at forsinke spillet. Var det OK?
1. Ja 2. Nej

F. Pga. regn svøber du lige et lommetørklæde om grippet, så du bedre kan holde fast – og slår dit slag. Får du nogen straf?
1. Ja 2. Nej

G. Du er løbet tør for bolde på 6. hul (!) og låner derfor nogle (lovlige) bolde af en medspiller og bruger et par af dem under resten af runden. Er det OK?
1. Ja 2. Nej

De korrekte svar er som følger:

A : 2: Nej. Se Regel 4.2b.
B : 2: Nej. Se regel 4.2b
C : 1: Ja. Ét strafslag. Se Regel 4.2c(1).
D : 2: Nej. Se Regel 4.3a(2).
E : 1: Ja. Se Regel 4.3a(4).
F : 2: Nej. Se Regel 4.3a(5).
G: 1: Ja. Se Regel 4.2a(1).

Med venlig hilsen

Brian Nygaard Oswald
bno@golfrules.com

Forrige artikelEn oase i forstaden Hjortespring
Næste artikelSimonsen i top-20