Har du prøvet at være nervøs på en golfbane? Det har de fleste.

Nedenfor er der seks spørgsmål om nervøsitet – de ligner lidt hinanden – mon du kan svare rigtigt på alle seks?

A. Du tee’er din bold op inden for teestedet på hul 2, og placerer driveren lige bag bolden, klar til udslaget. Du er ret nervøs og kommer derfor desværre uforvarende til at vippe bolden ned fra tee’en. Er der nogen straf? 1. Ja 2. Nej

B. Din bold ligger på fairway på hul 4. Du stiller dig op til slaget og placerer dit jern lige bag bolden, men i din nervøsitet kommer du uforvarende til at flytte bolden med jernet. Får du nogen straf? 1. Ja 2. Nej

C. Din bold ligger i roughen på hul 6. Du stiller dig op til slaget og placerer dit jern lige bag bolden, men i din nervøsitet kommer du uforvarende til at flytte bolden med jernet. Får du nogen straf? 1. Ja 2. Nej

D. Din bold ligger i en bunker på hul 8. Du stiller dig op til slaget og placerer dit jern lige bag bolden, men i din nervøsitet kommer du uforvarende til at flytte bolden med jernet. Får du nogen straf? 1. Ja 2. Nej

E. Din bold ligger i et strafområde på hul 10. Du vil gerne spille den, som den ligger. Du stiller dig op til slaget og placerer dit jern lige bag bolden, men i din nervøsitet kommer du uforvarende til at flytte bolden med jernet. Får du nogen straf? 1. Ja 2. Nej

F. Din bold ligger på green på hul 12. Du stiller dig op til slaget og placerer din putter lige bag bolden, men i din nervøsitet kommer du uforvarende til at flytte bolden med jernet. Får du nogen straf? 1. Ja 2. Nej

De korrekte svar er som følger:

A : 2. Nej.
B : 1. Ja, ét strafslag.
C : 1. Ja, ét strafslag.
D : 1. Ja, ét strafslag.
E : 1. Ja, ét strafslag.
F : 2. Nej.

Forrige artikelDay og Todd fører PGA – DeChambeau stjal igen billedet
Næste artikelFinne-Ipsen har succes i US Women’s Amateur