Marco Simone GC virker ikke helt klar til at  huse Ryder Cup 2023, men bliver det vel og har i hvert fald mange risk/reward-huller.

Bedst som det lignede, at Rory McIlroy var ved at spille sig frem i spidsen, slog han i vandet på 16 og måtte nøjes med 4. pladsen i -12, et slag efter franskmanden Victor Perez og to efter Robert MacIntyre (billedet/ Getty), Skotland og Matt Fitzpatrick, England, som dermed skulle i omspil, som skotten vandt på første omspilshul.

Selv om seks danskere nåede finalerunderne, fik vi kun en enkelt med i top-20. Det var Thorbjørn Olesen som nr. 16 i -5. Han gik sammen med Thomas Bjørn, som lå i -6 efter 13 huller, men til slut blev nr. 25 i -3.

Tvillingerne Rasmus og Nicolai Højgaard delte placeringen som nr. 27 i -2, efter at Rasmus havde præsteret dagens eneste eagle på 18. hul.

Niklas Nørgaard Møller blev nr. 50 i +1 og ligger nr. 125 på Race to Dubai, hvor han skal frem som 120 for at forny sit kort.

Endelig blev Søren Kjeldsen nr. 61 i +3.

I Open de Portugal på Challenge Tour sluttede tre franskmænd i -15, og dermed skulle der omspil til. Her fik David Ravietto og Felix Mory begge birdie – men Pierre Pineau fik eagle!

Benjamin Poke blev nr. 33 i -4, Oliver Hundebøll nr. 47 i -1 og Peter Launer Bæk nr. 55 i +1.

På Road to Mallorca betød Pineaus sejr, at han krøb ind i top-20, som får kort til DP World Tour, og han skubbede dermed Nicolai Kristensen ned som nr. 21.

Forrige artikelSkidt dansk moving day – Lørdagsrundtur med første arabiske sejr på LET
Næste artikelJohanna Axelsen vandt stor juniorturnering og satte ny banerekord
Svend Novrup
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.