Lørdag var moving day i tre turneringer og afslutning på Aramco Teams. Intet af stederne var det med dansk succes.

I Estrella Damm N A Andalucia Masters fører Louis Canter før sidste runde i -7 foran Matthew Fitzgerald -4 og David Lipsky -3. De danske placeringer er 16. Joachim B. Hansen +1 efter en ærgerlig dobbeltbogey på sidste hul. 21. Thorbjørn Olesen +2. 50. Jeff Winther +5. 59. Søren Kjeldsen +7.

På Challenge Tour rykkede Marcus Helligkilde i Emporda Challenge med en runde i -2 to pladser frem og er nu nr. 36 i -6, mens Oliver Hundebøll er nr. 44 i -4, Nicolai Kristensen nr. 54 i -2 og Niklas Nørgaard Møller nr. 61 i +1. Andrew Wilson, England og Julien Brun, Frankrig er i delt føring i -16.

I Aramca Teams i New York lå Emily Pedersen længe lunt, men så gik det galt på de sidste ni huller, og hun faldt til en placering som nr. 38 i +4, mens Nicole Broch Estrup blev nr. 55 i +8. Charley Hull afviste i -12 Nelly Korda -11.

I The CJ Cup 2021 i Las Vegas gik Rasmus Højgaard tredje runde i -3, men det kostede alligevel en enkelt placering, så han nu er nr. 56 i -7. De spillere, der førte før runden, først og fremmest Keith Mitchell -18, mangler stadig op til seks huller, men de jagter Rory McIlroy (billedet/ Getty), der med en runde i -10 tog spidsen i -19 foran Abraham Ancer og Rickie Fowler (fem huller tilbage) -18. Mitchell er faldet tilbage til -16, men mangler seks huller.

Forrige artikelGolf Plaisir satser uden for Europa
Næste artikelCaddie Golfrejser har tre eksklusive resorts i Spanien
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.