RETTET: Der spilles fire Europamesterskaber for amatør-landshold i denne uge, og Danmark er naturligvsi med alle fire steder.

Tirsdag og i dag spilles slagspilskvalifikation, hvor fem ud af seks scores tæller til holdets samlede score, og efter dagens runde går de otte bedste placerede nationer videre til hulspilsafgørelsen med kvart-, semi- og finaler. De nationer, der slutter udenfor top8 spiller efter samme koncept placeringskampe.

Herrerne lagde bedst ud ved at føre efter første runde på Royal St. Georges i Sydengland med Finland på andenpladsen. Holdet er forsvarende europamestre, og ser stærkt ud.

Kvinderne spiller i Conwy i Wales (og IKKE i Irland, som der stod i den første version…), og lå rigtigt godt til indtil de sidste huller, hvor man så satte nogle slag til og holdet er på fjerdepladsen og godt på vej mod det såkaldte First Flight om medaljer.

Pigelandsholdet er taget til Island og Oddur Golf Club, hvor holdet ligger på sjetteplads efter første runde, og her skal der ikke rystes meget på hænderne, for de seks spillere er blot to slag bedre end niendepladsen, der ikke kommer i First Flight.

Drengelandsholdet besøger St. Leon-Rot i Nordtyskland, og ligger på niendepladsen. De har dog kun ét slag op til den ottendeplads, der også vil sende dem i medaljekamp.

Anden runde spilles i dag.

Foto: Rasmus Neergaard-Petersen er på delt førsteplads med bl.a. Søren Broholt Lind individuelt i EM for hold.

Forrige artikelUgens tv-golf: Dobbelt op i både Skotland og Kentucky
Næste artikelSådan opnår du det perfekte golfsving 
Morten Buckhøj ved alt om, hvad der rør sig indenfor golf. Morten var i mange år bladets udstyrs-ekspert , men er også en fremragende rejse- og baneskribent. Desuden tager Morten gerne kontroversielle emner op og giver dem en saglig behandling. Morten har i mange år arbejdet som golfjournalist, men arbejder også med kulturstof, bl.a. teateranmeldelser.