Sidste år var der nærmest panik i Larvik, fordi Viktor Hovland skulle spille en hyggerunde. I år spiller han ifølge norskgolf.no 1. juli Wright Invitational på Vestfold GK, og hvad er så det for en turnering?

Det er en turnering til fordel for organdonation, som kommer til at skaffe mindst 1,5 mio. norske kroner. Den spilles på initiativ af Kevin André Wright, som er blandt Hovlands bedste venner og har vundet et NM i golf, men som har været ved at dø af en hjertesygdom. Såvel han som hans søster skal på et tidspunkt have et nyt hjerte, og deres far har fået to hjertetransplantationer.

4-500 nordmænd står på venteliste til at blive organtransplanteret, og som i Danmark er organdonation frivillig.

Tilskuerbilletter til turneringen koster 650 norske NOK pr. stk., og der bliver et væld af præmier, udsat af bl.a. Hovlands kolleger på DP World Tour og PGA Tour.

Tilskuerne får ikke bare Hovland, men en stribe andre norske sportsnavne at se i aktion, bl.a. skiløberne Lasse Kjus, Sebastian Foss Solevåg og ikke mindst Johannes Klæbo.

… og så tager Hovland i øvrigt sin caddie Shay Knight med til Norge.

DEL
Forrige artikelJ.T. Postons store gevinst
Næste artikelLivsnydergolf på første klasse
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.