– Det er vigtigt at være ærlig og ikke leve et usandt liv på de sociale medier; at være sig selv og vise verden dit virkelige jeg. Det er derfor, jeg er, som jeg er; Jeg synes, at det er virkelig vigtigt for andre at vide, at hvis man altid er ærlig over for sig selv, vil man altid være mest lykkelig, og man vil ikke have noget at skamme sig over eller være ked af.

Sådan sluttede Georgia Hall et dobbeltinterview med sin samlever Ryann O’Toole, hvor de begge slog fast, at de ikke havde noget problem med hverken LET, LPGA eller deres fans eller familier, fordi de var homoseksuelle, og heldigvis er vi kommet så langt, at det kan være sådan.

Under afslutningen af tredje runde af ISPS Handa World International fangede kameraet Georgia (der fik sit fornavn, fordi hun blev født tre dage efter, at Nick Faldo havde vundet Masters), der var ved at gå til af nervøsitet, mens hun så Ryann spille sine sidste huller. De har altid fulgt den andens spil, når de kunne, så vi må næsten håbe, at de begge bliver udtaget til Solheim Cup og kommer til at spille mod hinanden!

Når Ryann følger Georgia på en runde, savner hun hende at tale med, og hvad gør hun så? Hun sms’er med Georgias far, som gik caddie for Georgia, da hun i 2018 vandt sin eneste major – hun har yderligere syv sejre som professionel. Georgia er 27 og Ryann 36 år. Amerikaneren har vundet seks sejre som professional og har forresten et tidligere, kuldsejlet forhold.

Parret fortæller, at der er meget færre homoseksuelle på LET og LPGA, end de fleste forestiller sig, og at der ganske særligt er færre forhold mellem to spillere, men de mener begge, at det er godt, at den anden ved præcis, hvordan det er at være professionel golfspiller.

De kan grine sammen, de kan tie stille sammen, de kan gå i biografen sammen og alt andet, som forelskede kan og gør – og de har ikke det problem, nogle har, med at skulle forstille sig,

Forrige artikelMagiske Hovland snød alle
Næste artikelSuveræn sejr til Jeppe Kristian Andersen på Kristianstads
Svend Novrup
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.