Ikke mindre end 500.000 kr. i præmiepenge skal fordeles i Great Northern Challenge. Det er årets største præmiesum på ECCO Tour, og det kan få stor betydning for ranglisten Road to Europe, hvorfra fem får kort til Challenge Tour 2023, og banen står perfekt til lejligheden.

Great Northern. Foto: Jacob Sjöman.

Tirsdag spilles en Pro-Am, hvis hovedpræmier er retten til at vælge, hvilken Pro man vil spille med i hovedturneringen. En fantastisk chance for de mange sponsorer, der er underlaget for ECCO Tour.

Hovedturneringen spilles onsdag-fredag, og feltet er imponerende. Sidste års vinder, Peter Launer Bæk fra Odense Eventyr, skal forsøge at forsvare sin sejr, men han får bl.a. en voldsom udfordring fra Great Northerns egen August Thor Høst, der i forgange uge vandt en af årets sikreste sejr på Nordic League, som ECCO Tour er en del af.

I virkeligheden kan man næsten læse samtlige danske deltagere op blandt dem, man kan følge, når der er gratis parkering og gratis entré alle dage, men lad os nu nævne nogen af dem. Oskar Ambrosius, John Axelsen, Christoffer Bring, Hamish Brown, Sebastian Friedrichsen, Christian Jacobsen, Malthe Tandrup Laustsen, brødrene Rasmus og Søren Lind, Nicolai Tinning, Frederik Tøttenborg, Sebastian Wiis og et par stærke veteraner, Lasse Jensen og Morten Ørum Madsen.

 

Forrige artikelJohanna Axelsen vandt stor juniorturnering og satte ny banerekord
Næste artikelUgens tv-golf: Gensyn med Le Golf National og Presidents Cup
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.