Den bare 29-årige LPGA-stjerne Michelle Wie har været så plaget af skader de seneste sæsoner, at hun efterhånden er langt fra det niveau, der har givet hende fem sejre på LPGA Tour, bl.a. US Women’s Open i 2014.

Det er hendes håndled, der smerter, og det er en alvorlig sag for en professionel golfspiller. Da hun missede cuttet i Women’s PGA Championship efter to frygtelige runder i 84 og 82 slag, udtalte hun til medierne, at hun ikke var sikker på, at der var mere i hende, og nu har hun taget konsekvensen, og har meddelt, at hun ikke spiller mere i 2019.

Først i det nye år vil hun overveje om hun er tilstrækkelig fit til at vende tilbage til den professionelle golfscene.

Forrige artikelDjævelens drømmerunde
Næste artikelIrsk eufori – dansk nedtur
Morten Buckhøj ved alt om, hvad der rør sig indenfor golf. Morten var i mange år bladets udstyrs-ekspert , men er også en fremragende rejse- og baneskribent. Desuden tager Morten gerne kontroversielle emner op og giver dem en saglig behandling. Morten har i mange år arbejdet som golfjournalist, men arbejder også med kulturstof, bl.a. teateranmeldelser.