Japanske Ryo Hisatsune vandt Cazoo Open de France på Le Golf National efter en fornem bag9 i 5 under par, der bragte han til 14 under.

Bare 21-årige Hisatsune har ikke tidligere vundet på DP World Tour, men spillede de udfordrende afslutningshuler i 2 under par og virkede iskold trods presset.

PARIS, FRANCE – SEPTEMBER 24: Ryo Hisatsune of Japan reacts as he finishes his round on the 18th green during Day Four of the Cazoo Open de France at Le Golf National on September 24, 2023 in Paris, France. (Photo by Luke Walker/Getty Images)

Inden da havde Jeff Winther afsluttet dagens bedste runde af alle. En 65’er (-6), der gav ham andenpladsen i -12, delt med Jordan Smith. Det er Jeffs bedste resultat siden han vandt på Mallorca i 2021, og det betyder at han avancerer til 70. pladsen på Race to Dubai.

På et tidspunkt lå Jeff Winther og Rasmus Højgaard faktisk på delt førsteplads i -12, men Jeff fik bogey på 17., inden han slog et vidunderligt slag ind til bare en meter på det notoriske 18. hul, og da Rasmus kort efter tre-puttede 16. hul for bogey falmede hans sejrschance, men han holdt par på de to sidste huller og sluttede fjerdepladsen alene i -11.

Den fine danskerdag blev fuldendt med en 10. plads til Thorbjørn Olesen efter en 69’er og -8 i alt og en 16. plads til John Axelsen i -6. Kun Christoffer Bring havde en offday – 81, og 64. plads.

Top5 til Neergaard-Petersen

I Swiss Challenge var der to danskere i førerbolden, men det endte med to svenskere i omspil. Det vandt Adam Blomme over Jesper Svensson.

Rasmus Neergaard-Petersen fik en fin fjerdeplads i -13, mens Jeppe Kristian Andersen sluttede 3 slag dårligere som nummer 15. Men det skyldtes kun en trist afslutning med bogey-dobbeltbogey.

Hamish Brown faldt tilbage til delt 35. plads, mens Lucas Bjerregaard måtte tage til takke med en 47. plads

Foto: Getty Images

Forrige artikelEuropa udligner før singlerne, bl.a. med ny stor præstation af Emily Pedersen
Næste artikelEuropa forsvarede Solheim Cup efter uafgjort i singlerne
Morten Buckhøj
Morten Buckhøj ved alt om, hvad der rør sig indenfor golf. Morten var i mange år bladets udstyrs-ekspert , men er også en fremragende rejse- og baneskribent. Desuden tager Morten gerne kontroversielle emner op og giver dem en saglig behandling. Morten har i mange år arbejdet som golfjournalist, men arbejder også med kulturstof, bl.a. teateranmeldelser.