Når Europa igen åbner for turister kan vi rejse ud og spillere disse seks herlige baner, lige fra historiske links i Storbritannien til velrenommerede golfbaner under sydens sol.

England
Royal Birkdale emmer af historie
Når det gælder layout og banekvalitet er det vanskeligt at overgå Royal Birkdale, som ligger lidt nord for Liverpool. Royal Birkdale er ratet som den bedste i England og i top 35 i verden, og siden klubben blev grundlagt i 1889 har den været vært for The Open hele 10 gange, senest i 2017, samt to gange arrangør af Ryder Cup, i 1965 og i 1969.
Kvaliteten af Royal Birkdale er fortræffelig. Græsset er klippet ultra kort; faktisk er der kun en lille forskel i klippehøjde mellem fairways og green, og turfen på den sandede jord er fast. Boldene springer af green i approach-slagene. Det er links når det er allerbedst.
Store mindeværdige og historiske sejre er sket på Royal Birkdale, blandt andet dengang da Arnold Palmer i 1961 på mirakuløs vis slog sin bold ud fra en brombærbusk på hul 16, hvor der i dag er opsat en plade til minde om hans første sejr på The Open.
Royal Birkdale går for at være en vanskelig bane, og til tider et bæst. Under the Open i 2008 mærkede spillerne på den hårde måde, hvordan blæsten tog et fast tag i boldene. Og, selv om arrangørerne havde forkortet banen og spillede flere af hullerne fra herrernes klub tee, hjalp det ikke spillerne nævneværdigt. Padraig Harrington vandt i den beskedne plus 3-score. De smalle fairways levner kun plads for en lille fejlmargin, og da hulforløbet hele tiden skifter retning er det endnu mere vanskeligt at beregne vindens indflydelse.

Royal Birkdale lidt nord for Liverpool er en rejse tilbage til mest prestigefyldte turneringer.

Portugal
Praia D’El Rey er en ren fryd
Praia D’El Rey er især kendt for sine spektakulære huller, der spiller på langs af et ofte hvidt skummende Atlanterhav, og der er bestemt flere andre huller der også fryder øjet.
De 18. huller får spilleglæden frem på stort set hvert eneste hul, og banen er fair. Vi bliver kun udsat for at slå et eller to blinde slag på hele runden – og der er ingen andre skjulte dagsordener. Nuvel vinden er rimelig kraftig og bremser vores bolde. Lige modsat på medvindshullerne – det er ikke hver dag man i to slag kan nå green på hul 5 på Praia D’El Rey, et par4-hul der måler 396 meter fra Gul tee, men missionen lykkedes!
Hul 4 til hul 12 kan bedst betegnes som parkbane. De mange træer, buske og områder med vilde blomster flankerer fairways, mens man kan skimte store private huse en wedge derfra. Fra hul 12 kommer der helt andre boller på suppen. De næste fem huller spiller side om side med Atlanterhavet.
Signaturhullerne på Praia D’El Rey: Hul 13, 14 og 15 er uden tvivl ligeværdige kandidater som banens signaturhul. Bølgerne tumler rundt med kæmpe kraft på stranden lige i nærheden. Lyden overdøver alt andet. Morgendisen har endnu fat i luftrummet over os og får de gamle ruiner som fiskerne har efterladt til at virke som en del af et eventyr.

Topfoto:Praia D’El Rey spiller ud til en lækker sandstrand.

Nordirland
Royal Portrush byder på herlige links
”Det er sådan en dag, at man bliver rigtigt stolt af at være på banen. Rory McIlroy kom klokken 11 sammen med nogle gæster for at spille,” fortæller klubbens starter, da vi teer ud om eftermiddagen. Både Rory McIlroy og Darren Clarke er æresmedlemmer af Royal Portrush Golf Club og kommer ind imellem og spiller.
De første fire huller på Royal Portrush spiller lidt væk fra kysten, mens hul 5, måske banens smukkeste hul, spiller nedad og direkte mod havet. Du skal ikke snyde dig for at få ud til kanter af green på hul 5 med navnet ”White Rocks”, dér hvor skrænten falder brat mod havet, og opleve bølgerne hamre ind på de hvide limstensklipper og borgruinen Dunluce.
Vi spiller banen i begyndelse af oktober, hvilket betyder at greens tager godt imod vores bolde, men der skal ikke meget fantasi til at forestille sig, hvor vanskeligt det vil være ved The Open, når green er udtørrede og boldene skal tæmmes ud over det fysisk mulige. Her kommer approach-slag og runsoffs til at præge spillet. Royal Portrush Golf Club er den eneste golfklub uden for det britiske fastland, som har været vært for The Open, og det seneste værtskab fandt sted i 2019.
775186501DC016_General_View David Cannon
Links fra øverste hylde på Royal Portrush i Nordirland.

Tjekkiet
Panorama er Prags nye golfperle
Blot 35 minutters kørsel fra Tjekkiets hovedstad Prag finder man en ny golfperle; Panorama Golf Resort, der er med til at løfte Prag som topdestination, når det handler om golf.
I 2016 stod 27-huller bestående af 3 sløjfer på Panorama Golf Resort spilleklar. Der er tale om tre meget varierende sløjfer med River, hvis 9 huller spiller floden Sázava og Forest, som de to mest udfordrende. Forest-sløjfen er stærkt kuperet og kan bedst betegnes som en bjergbane. De smalle fairways er skåret igennem skov, og højdeforskellen på flere huller gør det svært at vælge jern.
En hær af greenkeepere sørger for at banen er i tip-top stand. De store greens føles som filttæpper og vi bemærker også at bunkers er skåret med skarpe kanter og sandet, der får wedgen til at stryge igennem.
Vil man overnatte kongeligt byder Panorama Golf Resort på luksuriøse og komfortable værelser og suiter i klubhuset. Fra værelserne kan man nyde den imponerende udsigt til golfbanen og det billedskønne landskab, der omgiver golfresortet.

Alle 27. huller på Panorama Golf Resort har noget at byde på.

Spanien
La Finca byder velkommen med cava
Efter en køretur på knap en time fra Alicante lufthavn træder vi ind på det 5-stjernede La Finca Golf & Spa Resort. En smilende skønhed med blankt sort hår skænker cava og byder os velkommen!
Golfbanen på La Finca blev anlagt i 2002 og er tegnet af den spanske golfbanearkitekt Pepe Gancedo. Der er ingen tvivl om, at han har haft rigeligt med land at bruge af. Området er ganske afvekslende; kuperet og beriget med naturlige søer, og ikke mindst de mange krogede oliventræer, som er et levn fra en tidligere olivenlund. Hist og her langs med fairways ser man også høje slanke palmetræer, der ligeledes er med til at danne en smuk indramning. Læg dertil udsigten til Mount Escotera.
Selv om La Finca til tider giver udfordringer i form af skrå lejer og vand i spil, er den ganske fair. Vi kan se, hvad vi er oppe imod, og samtidig vurdere om det kan betale sig at gå få en birdie, eller spille det sikre!
Græsset på fairways er som overfladen på en uldtrøje – super kvalitet, og det samme er de eleverede greens. Jovist, bolden ruller meget hurtige end vi er vant til, men det kan man jo ikke klage over.

Vi spiller først op over en lille højderyg og forbi nogle huse, og da vi vender på niende hul, spiller vi op over en anden højderyg bag om klubhuset.

Vi spiller med udsigt til Mount Escotera.

Frankrig
På Nîmes Campagne er frokosten vigtig
Vi er ved at falde bagover, da vi står foran klubhuset på Nîmes Campagne. Der er tale om et palæ, udført i limsten og bygget i 1897. To brede stentrapper fører op til terrassen, hvor man kan sidde behageligt i skyggen og spise frokost, hvad der er rigtigt mange der gør. Frokosten her er lige så vigtig som en runde golf.
Golfklubben rykkede ind i palæet for 40 år siden, hvor Golf de Nîmes Campagne blev indviet. Golfbanen har meget klassisk i design, og udmærker sig ved smalle fairways og nogle særdeles vanskelige greens. De 18. huller er anlagt i en park omgivet af imponerende høje cypresser og fyrretræer, og de står tæt, men heldigvis er græsset klippet under dem.
Omkring Montpellier og nabobyen Nîmes finder man en stor håndfuld golfbaner til en meget rimelig greenfee, og spiller man minimum tre baner er det fordelagtigt at købe et golfpas

Klubhusets terrasse på Nimes Campagne er et perfekt sted at spise frokost.