I sin blot femte start på DP World Tour er den nyprofessionelle Christoffer Bring på femtepladsen efter 1. runde af AfrAsia Bank Mauritius Open. Den danske europamester gik runden i 67 slag (-5) med seks birdies, en eagle og tre bogeys på kortet.

Det placerer ham som bedst af de fem danskere, hvor sidste uges Legends Tour-vinder Thomas Bjørn er næstbedst efter en runde i 2 under par, der placerer ham på en mangedelt 26. plads. Thomas Bjørn sluttede brølstærkt af med birdie, eagle på 17. og 18. hul, og havde undervejs også noteret en eagle 2’er på par4-hullet 13.

Niklas Nørgaard Møller leverede noget af et comeback på bag9. Efter en stille start med seks pars, gik han bogey, triple-bogey på 7. og 8. hul, men så vendte bøtten. Tre birdies i træk fra 13. hul rettede gevaldigt op, endnu en birdie på 17. bragte balance i regnskabet og en par på sidste hul, placerer Møllens på delt 55. plads.

Lucas Bjerregaard ligger delt 79. i +1, mens John Axelsen lagde ud med en 76’er (+4) og en delt 130. plads.

Finske Sami Välimäki fører efter en forrygende runde, der inkluderede ikke færre end 10 birdies og ingen bogeys. Han er 2 slag bedre end feltets tredje højest rangerede spiller, Oliver Bekker fra Sydafrika i -8, og yderligere 1 bedre end franske Pierre Pineau.

Foto: 

Forrige artikelChallenge Tour kommer til København
Næste artikelVigtig weekend forude
Morten Buckhøj ved alt om, hvad der rør sig indenfor golf. Morten var i mange år bladets udstyrs-ekspert , men er også en fremragende rejse- og baneskribent. Desuden tager Morten gerne kontroversielle emner op og giver dem en saglig behandling. Morten har i mange år arbejdet som golfjournalist, men arbejder også med kulturstof, bl.a. teateranmeldelser.