I dag gennemgår vi de bedste film der handler om golf. Vi vil kort beskrive deres handling, hvilke skuespillere der er med, og vi vil prøve at rangere dem både i forhold til vores personlige smag, men også forsøge med en smule mere objektiv tilgang.

Mens golf kan være en fantastisk udendørs aktivitet på landets mange baner, er det også nogle gange rart at slappe af på sofaen og se en film med familie eller vennerne. Gennem årene er mange sportsgrene blev filmatiseret og dramatiseret, fra fodbold, tennis, poker og de forskellige varianter, men også høvdingebold og bobslæde har fået film dedikeret til sporten.

Caddyshack / Røven fuld af penge (1980)

En af de mere kendte film, som også jævnligt bliver vist på TV er Caddyshack som filmen på sit oprindelige engelske sprog er døbt. En komedie med store navne involveret, såsom Chevy Chase, Bill Murray, Rodney Dangerfield samt Ted Knight. Den store TV kanal ESPN beskrev filmen som “måske den sjoveste sportsfilm nogensinde skabt.”

Det er ikke alle folk som bryder sig om typen af humor som Chevy Chase, Bill Murray og Rodney Dangerfield bringer til den store skærm. Men er man en af dem som godt kan lide disse skuespillere, er denne film et must uanset om du spiller golf jævnligt eller ej.

The Greatest Game Ever Played (2005)

Denne Disney film er på relativt kort tid gået hen og blevet en af de mest populære film omkring golf nogensinde. Filmen er instrueret af Bill Paxton, der som skuespiller selv blev kendt for roller i Titanic, Apollo 13 og andre store Hollywood film.

Han har formået at fortælle en fantastisk historie der rammer alle de rigtige knapper. Filmen er baseret på en bog og handler om den 20 årige Francis der får hans drøm opfyldt da han skal spille US Open mod hans store idol.

Tin Cup (1996)

Med Kevin Costner og Rene Russo i hovedrollerne, har denne film masser af hjerte, såvel som kærlighed for selve spillet, og i modsætning til flere andre film på listen her, er den nærmere betegnet som romantisk drama og ikke en komedie, selvom der er sjove øjeblikke undervejs.

Kevin Costner spiller en forhenværende professionel golfspiller, der efter at have trukket sig tilbage fra turnerings livet lever af at undervise folk. Da han møder Rene Russo, bliver han dog motiveret til at forsøge til at spille med i US Open da han håber at det kan bringe dem tættere sammen.

For dem der har set filmen, kan vi nævne at det faktisk i de fleste tilfælde faktisk er Kevin Costner selv, som tager de flotte golfsving vi ser i filmen. Han har også senere nævnt at filmen ødelagde hans liv til en vis grad, da han ikke er særligt god til spillet i virkeligheden, og fortalt at når folk overværer ham på golfbanen, så bliver de tit skuffede.

Happy Gilmore / Golfbanens Skræk (1996)

Adam Sandler er måske ikke lige populær blandt alle mennesker, men dem der kan lide hans værk vil formentlig finde Happy Gilmore en af hans bedste og sjoveste film nogensinde. Det var da også denne film der især gjorde Adam Sandler til et navn de fleste Amerikanere kender til, og filmen bliver ofte genudsendt på TV rundt om i verden.

Kort sagt handler filmen om Adam Sandler’s karakter som i filmen spiller ishockey, at han har talent for at spille golf. Eller rettere, han kan hyle bolden langt med hans signatur træk. Da hans familie kommer i økonomiske problemer vælger han at forsøge sig med golf i håbet om at vinde en pengepræmie der kan redde situationen.

The Short Game (2013)

En Netflix produceret dokumentar der omhandler nogle af de mest konkurrenceprægede mennesker i sportsgrenen. Personer der træner hårdt hver dag, og som lever og ånder for sporten. Nå ja, og så er de stadigvæk skolebørn.

Selvom dette er en dokumentar og ikke en spillefilm, formår den alligevel at fange og underholde hele vejen igennem, og kan motivere både rutinerede såvel som nybegyndere til at spille mere og bedre golf.

Bobby Jones – The Stroke of Genius (2004)

Denne britiske film fra år 2004 handler om Bobby Jones der var en rigtig person i historiebøgerne, og filmen er lavet som en dramatiseret biografi af hans liv med hensyn til golfens verden.

Den Ufrivillige Golfspiller (1991)

De fleste film har været fra USA indtil videre, men her kommer en film om golf fra nabolandet Sverige. Det er en komedie der handler om en helt almindelig mand der lige pludselig kun har én uge til at lære at spille ordentlig golf. Det er måske ikke verdens bedste film set fra en kritikers synspunkt, men elsker man golf, og er man til god humor så er Den Ufrivillige Golfspiller faktisk et meget godt bud på halvandens times let underholdning.

Konklusion

Der findes efterhånden mange gode film der handler om golf i et større omfang, og alt afhængigt af humøret er det derfor også muligt at finde en god film at se.

Dog skal man hurtigt over i TV serier, dokumentarer eller reality TV hvis man jævnligt vil have nye oplevelser, da de gode film der er på markedet, hurtigt kan blive set i løbet af en kort periode.

Forrige artikelMatsuyama vandt Sony Open med eagle på omspilshul
Næste artikelTirsdagsanekdoten om Fugle på golfbanen
Golfbladet.com
Golfbladet er Danmarks største golfavis, som nu også tilbyder et digitalt univers. Vi bringer nyheder, billeder, analyser samt anmeldelser af udstyr, baner og rejser.