De 18 huller på Bjäre GK bølger sig smukt i et naturområde 150 m over havet og blot 6 km fra Båstad. Ud over en udfordrende og kuperet bane byder resortet på indkvartering i hotel eller i lodge og populær en restaurant.

Den kuperede bane har åbne vidder med kig til havet, og takket være en nogle gode greenkeepere og godt med vand – klubben er selvforsynende – står den altid meget flot. Og, det gælder hele vejen rundt.

Det kommer ikke an på længden, derimod præcision, hvis man vil opnå en god score på den forholdsvis korte bane. Der er hele fem forskellige teesteder, og dermed kan såvel høj som lavhandicappere spille banen. Man bør være lidt forsigtig med driveren; en tur i den knæhøje rough koster et slag ekstra, og man skal også tage bestik af de mange bunkers, som er strøet ud med rund hånd.

Aldrig en runde uden Kaffe og kage
”Fika” er den svenske betegnelse for kaffe og kage, og er mindst lige så vigtigt som at kunne spise en pølse, når man runder hul 9. Bjäre Golfklub har ikke færre end 3 steder på banen, hvor man kan få ”fika”, og dermed er der gode muligheder for at opleve den højt besungne svenske kaffe-og kagekultur. Og, der er ikke stress. Man nyder sin fika, og fletter ind i de grupper af golfspillere, der er på golfbanen.

Golfpakken er populær
Resortet tilbyder flere forskellige golfpakker, Man kan for eksempel vælge at spille en runde golf inklusiv froksot, eller en stor pakke, hvor der både indgår en runde golf, middag, og overnatning og en lille startpakke.

”Vi tilbyder golfpakker til fordelagtige priser, og hvis man er en gruppe kan man vælge at bo i den del, som er indrettet som lodge. Vi har mulighed for at indkvartere op til 8 personer i den ene lodge, og 10 personer i den anden. Vi har også en rigtig god restaurant, og dermed behøver vores gæster ikke at tænke på andet end at nyde deres golfophold,” fortæller Fredrik Melcherson, klubbchef på Bjäre Golfklub.

Bjäre Golfklubb
Salomonhögsvägen 336
269 93 Båstad
Sverige
E-mail: info@bjaregolfklubb.se

Forrige artikelHedensted er et godt bekendtskab
Næste artikelSimon’s er golf fra øverste hylde
Klaus Hybler
Klaus Hybler er en erfaren journalist og Klaus er ofte på farten når han dækker emner som rejser og baner, men Klaus tager ofte andre emner op, som berører golflivet i Danmark, om det så er i den enkelte klub eller på unions-niveau hos DGU.