Foto: TM&E-Air-view.dk

Hobro Golfklub, Mariagerfjord Golfklub, Volstrup Golfklub, Rold Skov Golfklub, Randers Fjord Golfklub og Sebber Kloster Golf Klub er gået ind i et samarbejde, som giver klubbernes mere end 3500 medlemmer nogle helt unikke muligheder for at dyrke deres sport. Golfringen giver medlemmerne, mod en merpris på 850 kr., ret til frit spil på 6 fantastiske golfbaner – det kræves dog, at man i forvejen er medlem af én af de klubber, der er med i samarbejdet.

Det er ikke hvilken som helst golfbaner medlemmerne får mulighed for at spille frit på, det er baner som er kendt over det ganske land for deres beliggenhed og høje standard.
De samarbejdende klubber har alle tidligere været med i en Golfring, men for manges vedkommende skulle medlemmerne ud på en længere køretur, for at udnytte deres golfringskort. Med den nye ring spares der ikke kun tid men også kørte kilometer for vores medlemmer – og det er godt for klimaet.
Medlemsklubberne åbner også op for et samarbejde på andre områder, bl.a. vil der blive etableret en fælles turnering, hvor man én gang om året finder

Golfringsmesteren i de forskellige rækker.
Fællesmøderne klubberne imellem vil også have et netværksperspektiv, hvor der kan ske fælles inspiration og opstå nye samarbejder omkring nogle af de mange funktioner, der er i en golfklub.

Forrige artikelHøjgaard fører på Mauritius
Næste artikelTiger hvæssede kløerne
Golfbladet er Danmarks største golfavis, som nu også tilbyder et digitalt univers. Vi bringer nyheder, billeder, analyser samt anmeldelser af udstyr, baner og rejser.