Alle fem danskere i position til at gå videre til knockoutfasen i Antwerpen.

Jeff Winther er bedste dansker efter første runde af Belgian Knockout, hvor de 32 bedste i hver halvdel af feltet, fredag går videre til knockout-fasen, der spilles over ni hullers slagspil.

Winther gik 1. runde i 4 under par, hvilket placerer ham som nummer 11. samlet og på en delt 5. plads i sin gruppe. Her er Søren Kjeldsen på 20. plads i -1, mens Joachim B. Hansen i par har andel i en mangedelt 30.-plads og derfor formentlig skal under par fredag for at komme med blandt de sidste 64.

I den anden halvdel kom både Lasse Jensen og Anders Hansen rundt i par og ligger delt 31., så det gælder også for dem, at de lige skal et gear op i morgen.

Svenske Anton Karlsson var bedst af alle med en 63’er, -8. Følg livescoring her.

Forrige artikelGolfbladet – Juni 2019
Næste artikelInternationalt mix topper US Women’s Open
Morten Buckhøj ved alt om, hvad der rør sig indenfor golf. Morten var i mange år bladets udstyrs-ekspert , men er også en fremragende rejse- og baneskribent. Desuden tager Morten gerne kontroversielle emner op og giver dem en saglig behandling. Morten har i mange år arbejdet som golfjournalist, men arbejder også med kulturstof, bl.a. teateranmeldelser.