Araslöv Golf & Resort råder over hele 36 huller lidt udenfor Kristianstad med kig til Araslöv sø. Det er en nydelse at spille på de velplejede golfbaner med spektakulære huller og ondulerede greens. Og stedet er kendt for sit gode køkken.

Driveren kommer i brug på mange af huller på Araslöv Golf & Resort. Der er nemlig masser af plads og langt ud til roughen, men naturligvis skal man spille strategisk, undgå søerne og specielt være skarp i indspillet for ikke at havne i en af mange greenbunkers. Flere huller spiller til gengæld med træer i spil.

Nord- og Sydbanen
Nordbanen som åbnede i 1991 spiller i et åbent og forholdsvis fladt landskab, præget af hede og park. De smukke greenområder, som ud over store ondulerede greens – her ruller bolden hurtigt, har smukt formede bunkers. Araslöv Golf & Resort er et af de mest besøgte golfanlæg i Skåne, og greenkeeperne sørger for at den altid er tip-top til de mange greenfeespillere.
Nordbanen er kendt for sit afslutningshul, og et af Sveriges mest spektakulære indspil. Et langt indspil slås hen over vand, og ganske nær på restaurantens udeservering, for at komme op på den kuperede green.
Sydbanen stod klar i 2009 og snor sig igennem en smuk og afvekslende natur med mange træer. Golfbanen er relativ lang, med kraftigt kuperede fairways, små greens og store vandhazarder. Sydbanen afsluttes oppe ved klubhuset og restauranten, ligesom Nordbanen. Sydbanen starter også ved træningsområdet og strækker sig over en mægtig eg- og bøgeskov, såvel som over kuperede marker. Golfbanen snor sig rundt om golfhotellet og du har mange smukke udsigtspunkter til Kristianstad og søen.

Bo på banen

På Araslöv Golf & Resort kan man enten bo i hotelværelser midt på Sydbanen med udsigt til søen og Kristianstad, eller i det nybyggede Konferencehotel ved klubhuset. Alle værelser er dobbeltværelser med TV og WiFi, og der er egen terrasse.
Araslöv Golf & Resort tilbyder forskellige former for golfpakker.

Araslöv Golf & Resort
Starvägen 1, 291 75 Färlöv
E-mail info@araslovgolf.se
www. araslovgolf.se

Forrige artikelMasser af golf med, men også uden tv
Næste artikelHedensted er et godt bekendtskab
Avatar photo
Klaus Hybler er en erfaren journalist og Klaus er ofte på farten når han dækker emner som rejser og baner, men Klaus tager ofte andre emner op, som berører golflivet i Danmark, om det så er i den enkelte klub eller på unions-niveau hos DGU.