Tiger Woods’ tidligere træner gennem seks år, Hank Haney, blev suspenderet fra sit job som golfkommentator på radioshowet SiriusXM PGA Tour, på grund af nedladende kommentarer om professionel kvindegolf. Da han blev spurgt om hvem han troede ville vinde Women’s US Open svarede han: ”Jeg vil gå efter en koreaner. Jeg kan ikke nævne navnene på seks spillere på LPGA Touren. Jo, måske kan jeg. Jeg vil gå efter en Lee. Hvis jeg ikke skal sige et fornavn, vil jeg få et helt bundt af dem rigtige”. Haney undskyldte siden sine kommentarer, men kunne ikke dy sig for at hovere, da det rent faktisk viste sig at ’en Lee’ vandt. Nemlig Jeongeun Lee6. Desværre stavede han hendes fornavn forkert i sit tweet. Udtalelserne har skabt røre i det amerikanske golfmiljø, hvor Haney af mange opfattes som selvglad og opblæst. Tiger Woods skrev i et tweet om suspenderingen, at ’Haney havde fået som fortjent’.

Forrige artikelNicolai Højgaard fører Italian Challenge
Næste artikelTorsdag update
Morten Buckhøj ved alt om, hvad der rør sig indenfor golf. Morten var i mange år bladets udstyrs-ekspert , men er også en fremragende rejse- og baneskribent. Desuden tager Morten gerne kontroversielle emner op og giver dem en saglig behandling. Morten har i mange år arbejdet som golfjournalist, men arbejder også med kulturstof, bl.a. teateranmeldelser.