Niklas Nørgaard Møller er på 10. pladsen efter 1. runde af ugens turnering på DP World Tour, Steyn City Championship i Sydafrika. Kokkedal-bomberen, der givetvis nyder godt af den tynde luft oppe i Johannesburg er 6 under par efter en runde 66 slag og det er tre slag fra sydafrikanske James Hahn Du Preez i -9. Tre spillere deler andenpladsen i -8, og fem femtepladsen i -7.

Marcus Helligkilde og Joachim B. Hansen er i -4 på dlt 30. plads, mens en runde i par placerer Lucas Bjerregaard som nummer 116.

Dum afslutning

Emily Kristine Pedersen fik ikke den ønskede start på Aramco Saudi Ladies Invitational, hvor hun er delt 60. efter en runde i 77 slag (+5), der blot indeholdt én birdie. Især afslutningen må ærgre den tidligere vinder af turneringen fra 2020, da hun efter bogey på 16., måtte notere en dobbeltbogey 7’er på sidste hul.

Turneringen føres af tyske Sophie Witt og den engelske stjerne Georgia Hall i -3.

Foto: Getty Images

Forrige artikelGreg Normans turneringsserie er en realitet
Næste artikelUSA: Danskere over par – og forsvarende mester fører
Morten Buckhøj ved alt om, hvad der rør sig indenfor golf. Morten var i mange år bladets udstyrs-ekspert , men er også en fremragende rejse- og baneskribent. Desuden tager Morten gerne kontroversielle emner op og giver dem en saglig behandling. Morten har i mange år arbejdet som golfjournalist, men arbejder også med kulturstof, bl.a. teateranmeldelser.