Da publikum og seere verden over drømte om sejr til Tiger Woods eller omspil mellem ham, McIlroy, Rose og Spieth, slog den lille italiener til med støvlelandets første majortriumf nogensinde

Årets majors har besættende spændende finaler, og da linksbanen Carnoustie borger for spænding, drama og lynhurtige stillingsskift, var det ingen overraskelse, at der med et par timer tilbage af The Open var mere end et dusin spillere, der stadig kunne vinde; på et tidspunkt ti spillere inden for ti slag.
Tørken havde taget den værste brod af banen gennem de første tre runder, men Barry Burn var der stadig vand i, og en livlig blæst gjorde sidste runde til en værdig udfordring. I hvert fald, til vinden aftog kendeligt lige efter, at Thorbjørn Olesen kom i klubhuset. Det kostede ham formentlig en top-10-placering.

Woods-ratings
Fascinationen af Tiger Woods, der efterhånden er blevet 42 år, er usvækket, og da han gik alene i spidsen kl. 16.30, var tv-ratings de højeste siden Royal Liverpool 2006, hvor han vandt, og det er kun overgået af St. Andrews 2000 – hvor Tiger vandt sin karriere Grand Slam.
Tiger spillede næsten som i sin storhedstid og viste, at han stadig vil kunne vinde majors, også selv om bogey på 11 og dobbeltbogey på 12 kostede sejren. Han kom tilbage med en birdie og var en trussel til det sidste, men måtte nøjes med en delt sjetteplads. Det bragte ham frem som nr. 50 på Verdensranglisten efter et af de hurtigste avancementer i golfhistorien – og hans børn Sam på 11 og Charlie på 9 oplevede for første gang, at deres far førte en major.

Jordan Spieth og gorsen
Spieth var i gang med et flot titelforsvar og kunne blive den fjerde, der vandt fire majors, før han fyldte 25. Han startede sidste runde i delt føring, men fik bogey på 4 efter at besøg i en fairwaybunker. Da han slog langt ud i rough på 5 tænkte man tilbage på sidste år, hvor han reddede en håbløs situation til bogey, men efter at have brugt skandaløst lang tid på det.
Denne gang brugte han meget mindre tid, men slog til gengæld i en gorsebusk. Lang søgen efter bolden var til sidst succesfuld, men han fik en torn i en finger, da han hentede den ud, og sluttede efter et afsluttende 3-putt med en dobbeltbogey.
Alligevel var han i delt føring, da han vendte efter for-9, men så fik han og Xander Schauffele en ’bad time’ for langsomt spil, og det fik Spieth til at spille for hurtigt på 10 og 11, der er blandt de letteste huller. Da han sjuskede sig til par på eaglehullet 14 og fik bogey på 15, var hans håb væk.

Rose og McIlroy
Andre spilleres fans håbede til det sidste. Havde Justin Rose vundet, havde det været den perfekte mirakelhistorie. Han klarede kun cuttet med birdie på 18 i anden runde, men tangerede Carnousties majorrekord med en 64er på moving day. I sidste runde nægtede boldene at droppe for birdies, men da han fik eagle på 14 var han et slag fra føringen, og da han fik birdie på 18, satte han målet for de følgende ved at slutte i -6.
Rory McIlroy fik også eagle på 14 og delte føringen, men resten af vejen missede han alle chancer og var delte toer med Rose.

Kisner og Schauffele
Det var publikumsfavoritterne, men hvad med de mindre populære, som dog havde delt føringen med Spieth før slutrunden? Da ’alle’ fulgte Woods, Rose og McIlroy, fik Kevin Kisner og Xander Schauffele lov til at gå deres katastrofale for-9 forholdsvis ubemærket. Begge vendte i +4, men nåede ind i billedet igen med birdies på 10 og 14. Da der også listede sig en enkelt bogey ind, sluttede de også i -6.

… men så var der Francesco

Det var ikke ham, publikum ville se, men det var ham, der sammen med Tiger Woods havde dagens største publikum, og med usvigelig sikkerhed var han Mr. Par gennem 13 huller, før han fik den obligatoriske birdie på 14.
Til manges store overraskelse var den lille italiener, der er i storform, pludselig i spidsen, og at 16-18 er blandt verdens sværeste afslutninger, generede ham ikke, selv om tanken om at blive Italiens første majorvinder nogensinde må have ligget som et åg på ham.
Dagens måske bedste slag var hans andet på sidste hul, der satte en afsluttende birdie op, så han i denne slutstilling i toppen havde to slags forspring: 1. Molinaro -8. 2. Rose, McIlroy, Kisner og Schauffele -6. 6. Woods, Eddie Pepperell og Kevin Chappell -5:
Olesen og Højgaard
Thorbjørn Olsen spillede en masse god golf, og da han startede sidste runde birdie-birdie, begyndte vi danskere at drømme. Efter seks pars i træk kom imidlertid en grum serie på 9-12, der gik i +4, og så gjaldt det om at bjerge flest mulige point til Ryder Cup. Birdies på 14 og 17 gav en delt 12. plads i -3.
Godkendt.
Nicolai Højgaard spillede frit og uimponeret den chance, han fik som individuel europamester, og lå fint indenfor cuttet efter første runde i +1. Anden sag gik knap så godt med tre bogeys på for-9, men før sidste hul kunne han stadig klemme sig på den rigtige side af cutgrænsen med en birdie. Det var en voldsom opgave, og resultatet blev en bogey, men som nr. 85 i +6 delte han skæbne med verdens nr. 1, Dustin Johnson, samt Bobba Watson, Alexander Levy og Lee Westwood, og bag sig fandt han spillere som Ernie Els, Cabrera-Bello, Dylan Fritelli, Aphibarnrat, Nicolas Colsaerts, Brandt Snedeker etc.

DEL
Forrige artikelJutanugarn tilbage på toppen
Næste artikelJimenez vandt på The Old Course
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.