Hvis man er ægte connaisseur og søger det bedste og mest kompromisløse inden for golfens verden, så vil et nyt samarbejde mellem det eksklusive japanske mærke Miura Golf og selveste Jack Nicklaus være det ultimative man kan få fingrene i. Miura, en hæderkronet tidligere familieejet japansk clubmaker-virksomhed med clubmakeren Katsuhiro Miura i spidsen, har indledt et samarbejde med Jack Nicklaus om at udvikle et helt unikt sæt bladejern.
Jernene er designet af Nicklaus, baseret på de Don White-desígnede MacGregor blades, Nicklaus benyttede i store dele af sin karriere. Skarpe, rene linjer og en markant leading edge, der kræver at man ’nipper’ bolden af græsset næsten uden at tage en tørv. Miuras helt særlige smedningsproces, der bedst kan sammenlignes med smedningen af de fineste kokkeknive, bidrager til at dette sætte er noget af det sprødeste værktøj vi endnu har set. Samarbejdet er kommet i stand, da både Miura Golf og Nicklaus Golf (udstyrsproducenten) er under samme ejerskab, 8AM Golf. Der produceres naturligvis kun et meget begrænset antal sæt, og du skal have den store pung frem for prisen er lige omkring 18.000 kroner. Der skal betales et depositum og så kan du have jernene til sæsonstart 2021.

Forrige artikelOlympia Fields er vinderen indtil videre
Næste artikelSå kæmper Rasmus om sejren igen
Morten Buckhøj ved alt om, hvad der rør sig indenfor golf. Morten var i mange år bladets udstyrs-ekspert , men er også en fremragende rejse- og baneskribent. Desuden tager Morten gerne kontroversielle emner op og giver dem en saglig behandling. Morten har i mange år arbejdet som golfjournalist, men arbejder også med kulturstof, bl.a. teateranmeldelser.