Skjoldenæsholm Golfcenter er sat til salg til den nette sum af lige i underkanten af 25 mio. kr.

Salgsannoncen kan ses her.

Det er Nordicals.dk der har ejendommen i udbud og man kan læse, at man bl.a. får 147 hektar med to 18 hullers golfbaner, træningsbane, et klubhus på 1.600 m2 og et maskinhus på knapt 1.200 m2 med i købet.

Det fremgår at golfresortet med anførte faciliteter kan erhverves ved overtagelse af aktiekapitalen i selskabet Skjoldenæsholm Golfbane A/S, og at selskabet handles med et skattemæssigt underskud på 13 mio. kr.

Det fremgår også, at den væsentligste indtægt kommer fra den tilknyttede golfklub. Lige den information skal måske tages med et gran salt, da klubben er nede på 275 medlemmer og at bestyrelsen har meddelt at man vil nedlægge den.

 

DEL
Forrige artikelCappelen og Bjerregaard missede cuttet
Næste artikelMcDowell fører, danskerne faldt tilbage
Avatar
Morten Buckhøj ved alt om, hvad der rør sig indenfor golf. Morten var i mange år bladets udstyrs-ekspert , men er også en fremragende rejse- og baneskribent. Desuden tager Morten gerne kontroversielle emner op og giver dem en saglig behandling. Morten har i mange år arbejdet som golfjournalist, men arbejder også med kulturstof, bl.a. teateranmeldelser.