Arrangørerne af Masters, årets første major, får mindst to danske deltagere, efter at Augusta National har givet særlige invitationer til Ryo Hisatsune, Joaquin Niemann og Thorbjørn Olesen, mens Nicolai Højgaard allerede var kvalificeret.

Arrangørerne meddeler, at de gør det for at sikre, at nogle af tidens formstærke spillere er med, og at de desuden vil øge interessen for golf i hele verden. Denne sidste begrundelse er misvisende, når det gælder Danmark og Japan, mens den er gyldig for Chile.

Thorbjørn Olesen er i superform med adskillige top-10-placeringer i 2024, bedst den sikre sejr i Ras Al Khamaih. Samtidig har han tidligere vist, at han kan spille Augusta National. I 2013 havde han hele feltets laveste score i de to finalerunder og blev en smuk nr. 6.

Mer’ vil ha’ mer’. Nu vil vi have Rasmus Højgaard op på Verdensranglistens top-50 i tide til at blive tredje dansker i Masters, der spilles 11-14. april.

Forrige artikelLET: Både Nicole og Sofie går efter sejren
Næste artikelAlexander George Frances nr. 8 på GolfStar Winter Series
Svend Novrup
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.