ANNONCE FOR VILLA CPH
Uanset om du skal på weekendtur i København eller har internationale forretningsgæster på besøg, kan det anbefales at indlogere sig på det eksklusive Villa Copenhagen i hjertet af København – og hvorfor ikke kombinere opholdet med et par runder golf på de nærliggende baner?

Fra historisk postkontor til unikt luksushotel

Det gamle centrale postkontor fra 1912, der ligger midt i hjertet af København ved Tietgensgade og Bernstorffsgade, har gennem 100 år været hovedsæde og distributionsled for det danske postvæsen, indtil det i 2014 blev sat til salg. I 2016 blev bygningen købt af Strawberry Properties, der har forvandlet postkontoret til et smukt, eksklusivt og moderne luksushotel – stadig med designmæssig respekt for de historiske udtryk og arkitektoniske kvaliteter.

Eksempelvis er der brugt omkring 20 ton kobber til renovering af tagkonstruktionen, for at bevare tagets oprindelige udseende. Der er også udskiftet 590 vinduer – men de nye vinduer er speciallavet, så man ikke går på kompromis med det designmæssige udtryk.

Bygningen rummer 25.400 m², og betegnes som en af de største transformeringer i denne bygningskategori i nyere tid. Og trods en periode med tre års istandsættelse og Corona-krise, kunne Villa Copenhagen 1. juli 2020 endelig slå dørene op og byde gæsterne velkommen.

Postbygning bygget i 1912 – nu internationalt luksushotel. Foto: Villacopenhagen.com.

Placering appellerer til internationale gæster

Placeringen er Villa Copenhagen er helt unik og dét som også er med til at gøre fortællingen om hotellet så bemærkelsesværdigt. Man krydser vitterligt én gade fra Københavns Hovedbanegård, før man træder ind på Villa Copenhagen. Det gør infrastrukturen helt eminent – især hvis man tager offentlig transport direkte til København og ikke har bil med. Det gør også lokationen ekstra interessant for internationale gæster, der ankommer fra lufthavnen. Har man bilen med findes der dog også parkeringshuse i nærheden fx DGI Byen, Axel Towers eller Industriens Hus.

Når man har passeret indgangen til Villa Copenhagen, er det som at befinde sig i en oase af rolig, international atmosfære – i stor kontrast til det pulserende byliv man netop har forladt. Det virker enormt betagende. ‘Courtyard’ hedder selvfølgelig det rummelige område man befinder sig i, og det er en sammensmeltning af reception, lounge og bar under et imponerende glasloft. Her møder man både overnattende hotelgæster, men i ligeså høj grad temporære besøgende, som blot vil drikke en kop kaffe, opleve hotellets stemning og arkitektur eller nyde en cocktail i baren.

Courtyard er det første man møder på Villa Copenhagen. Foto: Villacopenhagen.com.

390 luksusværelser og tagterrasse med pool

I alt findes der 390 værelser på Villa Copenhagen. Disse er ikke klassiske store rum, som man måske kunne forvente af et luksushotel. De er små, velindrettede efter nordisk stil, og har til gengæld en loftshøjde på op til 4-5 meter, så man ikke føler sig klemt. Man føler ikke på nogen måde at det er småt med pladsen – det har en veludført indretningsarkitekt sørget for. Til gengæld føler man en vis charme i at bo i en bygning med så markant en historie transformeret til moderne luksusfaciliteter.

På bygningens eneste flade tag har man opført en bæredygtig ekstravagant luksus, som er sjældent set på toppen af København – nemlig en 25 meter lang roof-top swimmingpool. Poolen opvarmes af overskudsvarme fra køle-/fryserum, og generelt er det en vision for hotellet af undgå spild, hvilket også betyder, at man fx ikke bruger engangsprodukter, men alle shampoobeholdere og lignende på værelserne er fremstillet af genbrugsplast.

Poolens længde gør at man nemt kan svømme et par baner, men man kan også bare slappe af og nyde det varme 30-graders varme vand. På de kolde dage kan det være tiltrængt at bevæge sig ind i den tilstødende sauna og blive varmet igennem – det er nu også skønt efter en lang dag på golfbanen. Oplagt er det også at bestille en drink og lidt snacks i poolbaren, mens man nyder udsigten over Tivoli og de københavnske tage.

Flotte værelser i nordisk minimalisme. Foto: Villacopenhagen.com.
Opvarmet roof-top swimmingpool med udsigten til København. Foto: Villacopenhagen.com.

Start dagen med et nytænkt morgenmadskoncept og ta’ på golfbanen med dine forretningsgæster

I forlængelse af hotellets ambitioner om bæredygtighed, har de deres eget bageri, RUG. Her bruges økologiske råvarer til at skabe nogle af de bedste brød og kager i byen. Man har forsøgt at nytænke det danske morgenbrød og arbejdet med både smag, aroma og tekstur – dog med skarpe referencer til de klassiske danske opskrifter, som især er velkendt blandt det internationale publikum. Bagværket får man selvfølgelig også serveret i hotellets morgenmadsrestaurant.

Et luksushotel i Villa Copenhagens kaliber, kalder naturligvis på internationale gæster. Både private der vil bo centralt i København, men især også business-segmentet, som kommer til byen og skal deltage i møder, konferencer og events. Derfor har Villa Copenhagen selvfølgelig også indrettet sig til at rumme større forsamlinger, og kan huse op til 1200 mennesker i deres største sal, Square, eller imødekomme mindre forsamlinger og møder i deres otte ‘Studios’.

Et populær aktivitet når man har besøg af internationale business-gæster, eller for den sags skyld som privat, dansk gæst på Villa Copenhagen, er selvfølgelig at spille golf. Trods den centrale placering i København er det nemt at besøge de nærliggende golfbaner fx Royal Golf Club (11 min. kørsel), Copenhagen Golf Center i Vallensbæk (21 min. kørsel), Dragør Golfklub (23 min. kørsel), Brøndby Strand Golf (24 min. kørsel), Smørum Golfklub (26 min. kørsel) og Søllerød Golfklub (26 min. kørsel). Så der er ingen undskyldning for ikke at bo lækkert, centralt i København, og samtidig holde sit golfspil vedlige.

Velkommen til Villa Copenhagen.

Square er den ultimative sal til konferencer og større arrangementer. Foto: Villacopenhagen.com.
Studios til mindre events og møder. Foto: Villacopenhagen.com.

Golfbladet.com var inviteret af Villa Copenhagen.
Villa Copenhagen har ikke har haft indflydelse på artiklens indhold.

ANNONCE FOR VILLA CPH
Forrige artikelGolfbladet – Oktober 2021
Næste artikelSvensk sejr i Race to Himmerland
Avatar photo
Anders Baron er stifter og medejer af Golfbladet.com. Han er ansvarlig for den digitale platform og online annoncering. Anders skriver hovedsageligt om golf i relation til rejser, livsstil og udstyr. Kontakt på e-mail anders@golfbladet.com eller LinkedIn.