Offentliggørelsen af sammensætningen af boldene i de to første runder af Masters 2019 kan kun give endnu større forventninger. Den ene attraktive bold afløser den anden, fra de to æresstartere, Jacki Nicklaus og Gary Player, sætter turneringen i gang, og til de tre sidste stjernebolde gør færdig.

Lucas Bjerregaard er formentlig bedst tilfreds af de to danske spillere. Han er i bold med sydafrikaneren Branden Grace og argentineren Emiliano Grillo, mens Thorbjørn Olesen (billedet fra prøverunde) skal ud med José-Maria Olazabal og Kevin Na, hvis spilletempo ind imellem kan være noget af en lidelse for medspillerne.

Titelforsvareren går traditionelt ud med vinderen af US Amateurs, og dermed får nordmanden Viktor Hovland chancen sammen med Patrick Reed med Webb Simpson som tredje mand.

Andre attraktive bolde er fx:

Dustin Johnson – Bryson Dechambeau – Jason Day
Jordan Spieth – Justin Rose – Justin Thomas
Sergio Garcia – Tony Finau – Henrik Stenson
Adam Scott – Hideki Matsuyama – Keith Stanley
Tommy Fleetwood – Xander Schauffele – Gary Woodland
Rory McIlroy – Rickie Fowler – Cameron Smith
Tiger Woods – HaoTong Li – Jon Rahm
Alex Norén – Keegan Bradley – Matthew Fitzpatrick
Zach Johnson  Ian Poulter – Matt Kuchar
Francesco Molinari – Rafaël Cabrera-Bello – Tyrell Hatton

Andre ville måske have nævnt andre, og nu får vi snart at se, hvem der er virkelige bud på den grønne jakke i år.

Forrige artikelÓbidos er blevet en klassebane rigere
Næste artikelSå er der 94 holes-in-one
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.