90404427 Lintao Zhang
Bjerregaard blev bedste dansker i sæsonfinalen (foto: Getty Images)

Efter de fornemme lørdagsrunder var der håb om, at en opfølgelse søndag kunne betyde gode point til Verdensranglisten og måske avancement på Race to Dubai, men de håb blev ikke opfyldt.

Lucas Bjerregaard blev til slut nr. 41 i -2 efter +1 i sidste runde, mens Olesen blev nr. 45 i -1, som også var dagsscoren.

Bjerregaard startede skidt og var i +3 for de første seks huller, men han spillede glimrende på de næste 10, hvor han efter fire birdies på 13-16 pludselig var ved at ligge rigtig godt. Hullerne 13-15 bør måske opkaldes efter frederikshavneren, der i runderne 2-4 gik dem i -8 med seks birdies og en eagle! Afslutningen blev imidlertid dobbeltbogey-bogey, men da der var point til Verdensranglisten, kan det godt stadig være et skridt mere med en nytårsplacering i top-50.

For Olesen var det bemærkelsesværdigt, at han i de to første runder fik dobbeltbogey på 18. hul, mens han i de to sidste fik birdie!

Vi kommer tilbage med en opsamling af årets Race to Dubai og den aktuelle stilling på Verdensranglisten, når den er udsendt mandag.

Forrige artikelCosta Navarino er til fem stjerner
Næste artikelEn af pionererne
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.