Et af de tyske resorts, som flest af GOLFBLADETS læsere besøger og sætter pris på, er Castanea Golfresort.

Det åbnede i 2004, og året efter stod en udmærket 18 huls-bane klar. Siden er der sket meget med hotel såvel som golfanlæg. Hotellet er udvidet, så det har mere end 150 værelser og syv suiter. Den ene hedder Bernhard Langer, da han lagde navn til EPD Tour, nu PRO Tour, i 2012.

Hotellet har en restaurant, der er en gastronomisk nydelse, og hvor spisekortet hele tiden ændrer sig efter årstidens lokale råvarer. Størstedelen af sommeren foretrækker de fleste at spise på den store udendørs terrasse med udsigt til golfbanen, især mens de indtager den store morgenbuffet i strålende solskin.
Desuden har hotellet en usædvanlig vel assorteret bar. Derfor er et af de tilbud, man reklamerer med, ’golf og gin’. Er der virkelig forskellige gin-mærker nok til, at det er umagen værd? Tja, sidst vi spurgte var der 104.
Spa, welness og aktiviteter
Hotellet har en spa- og welness-afdeling med såvel inden- som udendørs pool af anselig størrelse. I omgivelserne findes afmærkede stier til såvel vandring som løbetræning og cykelture.

Klubhuset
Golfbanen var hæderlig, til man fandt på at samarbejde med EPD Tour og renoverede banen, så den blev helt i top. Også i år står den for PRO Tours finale, Castanea Resort Championship.
Fra starten fandtes desuden en meget kort 9 huls kortbane. Den blev først forlænget og bragt i topkvalitet, og midt i juni i år åbner den, igen renoveret, i en længde, så man kan spille om sit handicap på den.

Klubhus og lejligheder

Klubhuset har foruden proshop og sekretariat en kombineret restaurant/bar. Ofte udfolder der sig et lystigt liv, når klubmedlemmer om aftenen mødes med turister på terrassen, mens solnedgangen gløder i søerne mellem de grønne træer og buske, og dyrene dukker frem på fairways.
I klubhuset er også et antal lejligheder for fire personer, der på første sal har terrasse ud mod golfbanen og dermed en bjergtagende naturoplevelse såvel morgen som aften. Ikke mange ved, at de kan er der, men er man fire, der gæster Castanea sammen, så spørg efter den.

DEL
Forrige artikelHård konkurrence i det østlige Tyskland
Næste artikelFrances blandt de 16 bedste
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.