ANNONCE FOR COMWELL
Fyn er fin. Det velkendte ordsprog er dog en underdrivelse, når man ser på Comwell Kongebrogaarden, der ligger ved vandkanten i Middelfart med udsigt til den nye og gamle Lillebæltsbro. Kåret som Danmarks Bedste Luksushotel i 2018 og kun 8 minutter til nærmeste golfbane.

Historisk royalt luksushotel i Middelbart – spil golf med udsigt over Lillebælt 8 min. kun derfra

Omgivet af en lille lystbådehavn, bøgeskov og dyrehave, ligger den arkitektonisk perle, Comwell Kongebrogaarden, fantastisk godt placeret ved vandkanten i Middelbart. Man ankommer til hotellet gennem den smukke Kongebroskoven, der også byder på områdets dyrehave. Er man heldig kan man spotte dådyr og kronhjorte – det gjorde vi.

Kongebrogaarden er et helt særligt sted med en lige så særlig historie på godt og vel 400 år. Fra 1584 fungerede stedet som overfartssted for Kong Frederik den 2. Også kongens søn, Christian den 4., benyttede den helt specielle lokation. Fra 1812 blev Kongebrogaarden gæstgiveri og sidenhen restaurant. Blot få dage efter 1. verdenskrigs startede, blev danske soldater indlogeret på Kongebrogaarden. Hele vejen op langs kysten tog man imod bådflygtninge – unge, sønderjyske mænd, der flygtede fra den tyske krigstjeneste. Og under 2. verdenskrig var stedet et populært etablissement for de herboende nazister.

I 2011 overtog Comwell Hotels Kongebrogaarden og i 2018 blev hotellet kåret som ’Årets bedste luksushotel’. Placeringen af stedet er helt unik med kig til både den nye og gamle Lillebæltsbro. Og da man vitterligt befinder sig midt i den skønne bøgeskov, er der et væld af aktiviteter at give sig til. Fx Bridgewalking på Lillebælt – hvis du tør? Oplev Hindsgavl Dyrepark og gå/løb en tur i den smukke skov. Sejl ud på hvalsafari. Dyk ned til 40 meter langs ‘Danmarks flotteste væg’ med masser af havliv.

Eller selvfølgelig kan man også spille golf i fx Golfklubben Lillebælt kun 8 minutters kørsel fra hotellet – en golfklub der i øvrigt bryster sig af at være Danmarks uden tvivl bedst beliggende golfbane, med en smuk udsigt ud over Lillebælt, og med en bane der byder på udfordringer til både den garvede og den nystartede golfspiller.

Man kan også overveje at køre til Fredericia Golf Club (16 min. kørsel), Birkemose Golf Club (19 min. kørsel), Kolding Golf Club (23 min. kørsel), Kellers Park Golf Club (25 min. kørsel), og Vejle Golf Club (26 min. kørsel).

Fabelagtig placering i vandkanten i Middelbart ud til Lillebælt.

Værelse med balkon eller terrasse – og en lille smule wellness efter en lang dag på golfbanen

Hotellet har 62 velindrettede værelser – heraf 18 suite. Alle værelser har egen balkon eller terrasse med udsigt over enten havnen, skoven, engen eller atriumgården. Der har været en gennemgribende renovering af alle værelserne, så de fremstår nyistandsatte med klassisk charme, moderne møbler og ægte kunst.

På Comwell Kongebrogaarden er der også en opvarmet swimmingpool, jacuzzi, sauna og fitnessrum. Det er ikke at sammenligne med et klassisk spahotel, men Comwell sælger det heller ikke som en spaoplevelse – alligevel er det faktisk meget rart, at man kan opleve lidt wellness trods de beskedne faciliteter.

Den generelle indretning på hotellet er meget gennemført og stilfuld. Overalt er der fokuseret på høj kvalitet, nærværende personale og æstetiske rammer. Fremhæves skal den hyggelige pejsestue, hvor man kan høre ilden knitre og man kan nyde stilheden med en kold drink eller varm kop kaffe. Det er møghyggeligt! Men uanset om man kommer til hotellet for at afholde møder, selskaber eller på et weekendophold, er rammene og faciliteterne i absolute særklasse.

Et lille område med plads til wellness efter en lang dag på golfbanen.
Moderne værelser med egen balkon eller terrasse.

Gastronomisk forkælelse i Restaurant Dannebro

Comwell-kæden er generelt kendte for deres høje standard af gastronomiske oplevelser – og Kongebrogaarden skuffer ikke! I Restaurant Dannebro, som er placeret på to etager med udsigt til Lillebælt, står et kompetent team af kokke klar til at forfine, justere, raffinere og finpudse de lækreste anretninger. Maden er fortræffelig! Og sammensat med vin fra vinkælderen, der rummer mere end 600 forskellige vine, kunne udgangspunktet for en skøn gastronomisk oplevelse ikke blive bedre.

Hotellets anden restaurant hedder Restaurant Kongebro. Her serveres morgenbuffeten – også med udsigt til vandet og bådehavnen. Det er et fint udvalg af velvalgte morgenmadsprodukter, brød, pålæg, juice m.m. – og man fornemmer at kvaliteten af alt man kan putte i munden er nøje udvalgt. Det er den bedste start på dagen, hvis man skal bruge mange timer på golfbanen.

Som en afsluttende note kan vi anbefale en vinsmagning fra hotellets autentiske vinkælder. Her bliver stearinlysene tændt, mens sommelien sammensætter en vinsmagning efter jeres ønsker og guider jer gennem smagsoplevelsen. En vinsmagning tager ca. 45-60 minutter og skal forudbestilles. Det er et oplagt indslag til en firmafest på stedet, hvor man pirrer sanserne, lærer hvordan man sabler champagnen, og nyder et skønt glas bobler; fra firmafest til kongefest.

Velkommen til Comwell Kongebrogaarden.

Hyggeligt indrettet hotel med skøn atmosfære og ild i pejsen.
Nyd en skøn middag i Restaurant Dannebro eller Restaurant Kongebro.

Golfbladet.com var inviteret af Comwell Kongebrogaarden.
Comwell Kongebrogaarden har ikke har haft indflydelse på artiklens indhold.

ANNONCE FOR COMWELL
Forrige artikelSmilla imponerer i debut
Næste artikelTheegala foran stor svendeprøve
Avatar photo
Anders Baron er stifter og medejer af Golfbladet.com. Han er ansvarlig for den digitale platform og online annoncering. Anders skriver hovedsageligt om golf i relation til rejser, livsstil og udstyr. Kontakt på e-mail anders@golfbladet.com eller LinkedIn.