Nanna Koerstz Madsen måtte nøjes med 13. plads i Los Angeles, Minjee Lee holdt hjem.

Nanna Koerstz Madsen havde chancen for at blive den første danske vinder på LPGA Tour, men det glippede for Smørum-pigen, der kom galt afsted allerede på 1. hul med en bogey og uden at gøre det store, trak Minjee Lee, Australien, fra på for9.

Nanna fik også bogey på 4., 6. og 7. hul og måtte se en stribe spillere passere sig i stillingen, mens Minjee Lee cruisede til hvad der blev en sejr på fire slag til Sei Young Kim og fem til amerikanerne Annie Park og Morgan Pressel.

Det så helt skidt ud for Nanna efter endnu to bogeys på 12. og 14. hul, men det blev til en lille opmuntring med dagens eneste birdie på 15. Dermed sikrede hun sig 13. pladsen alene.

Det er selvfølgelig ærgerligt ikke at vinde, når man har chancen, og endnu mere ærgerligt at sætte en reel topplacering over styr, men Nanna har helt sikkert lært af oplevelsen. To dage i førerbolden på LPGA, begge dage i selskab med nummer fire på Rolex Ranking, kvindernes verdensrangliste. Lørdag spillede hun helt lige op med Lee, søndag fik hun en lektion. Der skal nok blive en næste gang.

Foto: Getty Images

Forrige artikelHaastrup måtte nøjes med 5. pladsen
Næste artikelOpmuntring for Cappelen
Morten Buckhøj ved alt om, hvad der rør sig indenfor golf. Morten var i mange år bladets udstyrs-ekspert , men er også en fremragende rejse- og baneskribent. Desuden tager Morten gerne kontroversielle emner op og giver dem en saglig behandling. Morten har i mange år arbejdet som golfjournalist, men arbejder også med kulturstof, bl.a. teateranmeldelser.