Peter Arendorff tror på en fremtidig liberalisering af golfsporten, men hvornår tør han ikke spå om. Mød formanden for Foreningen af Private Golfbaner.

Foto: Lars H. Laursen

Peter Arendorff er formand for Foreningen af Private Golfbaner (FPG), en organisation, der har 20-års jubilæum i år, og som med jævne mellemrum tager nogle intense kampe med Dansk Golf Union.
Han ejer også Hørsholm Golf, er initiativtager til Loyaltee Club, der er et alternativ til flexmedlemskab, og så er han en varm fortaler for at golfsporten smider noget af sit støvede image og forandrer sig hurtigere og i takt med udviklingen i samfundet.
Da vi møder ham på Hørsholm Golf, er han nu også meget interesseret i at fortælle som stedets egen vinimport, hvor gode italienske vine viser sig at være langt billigere at transportere til Danmark end de franske, og om hvordan man hver sommer kan fiske krebs i den lille sø foran klubhuset.
Han viser begejstret franske plakater og moderne kunst frem, der pryder væggene i restauranten, og fortæller historier om skiftende kokke og køkkenmedarbejdere, der i årenes løb har haft deres gang på Lerbækgaard, som den velrenommerede restaurant på golfanlægget hedder, opkaldt efter den firlængede gård, som har været golfanlæggets hjem siden starten i 1993.
God mad, god vin, god kunst. Peter Arendorff er en livsnyder. En æstetiker, og en meget anderledes golfbaneejer end de fleste.
Han fortæller begejstret om Hørsholms nyeste tiltag, Trackman Range, hvor alle kan få glæden af at benytte Trackman launch monitor blot ved at downloade en app, og hvor man kan afholde konkurrencer på Træningsbanen.
”Det er bowling på golfbanen,” siger han. ”Det eneste vi mangler nu, er en god bar lige bag udslagsstederne.”
Samme koncept er indført i CGC, og i Smørum, hvor systemet blot er Toptracer, men ideen den samme.
”Det er fint med elitegolf og turneringer, men vi skal også gøre noget for hr. og fru Danmark – og for de unge – og vi skal først og fremmest gøre golfen tilgængelig for alle,” siger han.
’Hr. og fru Danmark’ er et af hans yndlingsbegreber i øjeblikket. For corona førte i det mindste noget godt med sig; en massiv tilgang til golfsporten.

Klubben betyder mindre
Men golfsporten er mere end den lidt stereotype beskrivelse af mennesker, der spiller 18 huller og får registreret deres handicaps efter en sindrig matematisk model. Ifølge Peter Arendorff er der rigtigt mange golfspillere – og nok så væsentligt – rigtigt mange potentielle golfspillere, som er totalt ligeglade med handicap, turneringer og rigide regler. De vil bare gerne ud og slå til en golfbold sammen med vennerne.
”Vi har en stor gruppe unge mennesker i alderen 18-35 år, der mødes her og spiller golf. Golf4Friends kalder de sig. De er ikke ’klubmennesker’. Golfklubben betyder ingenting for dem, de vil bare gerne mødes og hygge sig omkring spillet, og de er mange, mere end 330. Det hænger godt i tråd med en undersøgelse som Players First har lavet i Norge, hvor 71 procent af alle nye golfspillere har svaret, at de kun har et beskedent eller slet intet fokus på golfklubben.
Tiltag som Trackman Range, simulatorgolf, eller blot muligheden for at kunne mødes med vennerne og hygge sig, er langt vigtigere for dem, end at der er en herreklub, en dameklub og at der spilles regionsgolf og klubmesterskaber. Jeg siger ikke, at vi ikke skal have alle disse ting, som mange medlemmer også er glade for, men hvis vi skal udvikle golfsporten, skal vi tænke i andre baner end de traditionelle,” siger Peter Arendorff.
Han er manden Loyaltee Club, som reelt er et internetbaseret golffællesskab, hvor man for få midler kan erhverve sig spilleret, og han griner lidt, da jeg på et tidspunkt i samtalen siger at Hørsholm Golfklub jo er én af landets største golfklubber.
”Ja, det kan du godt sige – vi er vel i top10 – men det skyldes i høj grad, at 6-700 af dem, der tæller med i statistikken, reelt set er medlemmer af Loyaltee Club.”

Mod monopolet
Som formand for Foreningen af Private Golfbaner (FPG) har Peter Arendorff taget mange kampe med det, i hans øjne, alt for stive DGU-system. ’Kampene’ har varieret fra ’forskellige opfattelser af tingene’ til direkte ’juridiske spørgsmål’.
DGU-systemet er ikke begejstret for alternative medlemsformer, og så har unionen monopol på handicapsystemet, hvilket Peter Arendorff opfatter som det største problem.
”I Holland har man i årtier haft ’klubløse golfspillere’, der har kunnet få registreret handicaps og i England er The Independent Golfer en organisation, der er i gang med at sikre sig at kunne administrere handicaps for golfspillere uden klub. Det har hidtil ikke været muligt at komme nogen steder med noget lignende herhjemme.
DGU er i virkeligheden en forening af foreninger, og de foreninger, der danner DGU, vil næppe heller i nær fremtid tillade at individer kan få samme rettigheder som foreningerne. Klubberne prøver at fastholde nogle privilegier, som de ikke længere burde have. Jeg tror ikke, at en ændring af dette kommer til at træde i kraft lige nu, men skal jeg se fem til ti år frem, så forventer jeg en liberalisering af golfsporten,” siger han.
”En liberalisering forstået på den måde, at DGU ikke har monopol på handicapregistrering, og at man kan ’være golfspiller’ på andre måder end ved at være medlem af en DGU-medlemsklub.”
Han forestiller sig ikke at FPG, eller andre for den sags skyld, ligefrem ønsker at bryde ud af DGU og dermed af Danmarks Idrætsforbund, men han forudser nogle markante ændringer.
”Jeg har en klar fornemmelse af at der i årene frem vil ske en større acceleration i forhold til en ændring af golfsporten end vi hidtil har oplevet. De yngre er mere sig selv, de har ikke brug for den samme klubstruktur som vores generation har været vant til. Og udviklingen er allerede i gang, og har været det i mange år, andre steder. Vi har lige fået et nyt medlem, som er fra Irland, og da vi spurgte til hans handicap, svarede han: Det ved jeg ikke, jeg spiller bare golf!
I USA kører man bare hen og spiller golf, hvor man har lyst. Medlemsklubberne er for de velhavende, de er lukket land, men der tusindvis af klubber, hvor man bare kan spille. Golfsportens fremgang skal måles i antallet af spillede runder, ikke i antallet af ’medlemmer’,” siger Peter Arendorff.
 Lars H. Laursen
Peter Arendorff og Hørsholms Course manager, Anders Kamp Mortensen, diskuterer dagens opgaver.

Fradragsberettiget golf
Modsætningen mellem Peter Arendorff og FPG på den ene side, og Dansk Golf Union og Danmarks Idrætsforbund på den anden side, kan ses på flere områder. Der er dels modsætningen mellem det privatejede og det foreningsdrevne, hvilket ikke nødvendigvis indebærer en konflikt. Mange golfklubber fungerer vældigt fint på privatejede anlæg, selvom der bestemt også er eksempler på det modsatte.
Der kan ligge en modsætning i det kommercielle kontra det uegennyttige, men det er heller ikke i sig selv en konflikt, for mange foreningsklubber er meget dygtige til at tænke kommercielt, og det at et golfanlæg er privatejet, er ikke nødvendigvis ensbetydende med at ejeren ’tænker kommercielt’.
Der er udfordringer i forhold til, at private golfbaner og foreningsklubber arbejder ud fra forskellige økonomiske regelsæt – for eksempel spørgsmålet om moms. Og så er der de begrænsninger, som Danmarks Idrætsforbunds regler, der efterleves af DGU som medlemsorganisation i DIF, stiller de private golfbaner overfor.
”Når vi gennem årene har diskuteret med DGU og DIF, så har forhandlingsmiljøet meget ofte været præget af hvilken bestyrelse, der sad i DGU. Mit indtryk er, at DGU’s sekretariat er noget længere fremme i deres syn på golfsportens udvikling end bestyrelsen, og nogle formænd har været mindre pragmatiske end andre, uden at jeg skal nævne navne. DIF, mener jeg, er havnet i nogle meget fastlåste situationer, der bestemt ikke gavner udviklingen, og jeg synes næsten at det er morsomt, at de fleste tiltag omkring golfsporten og det omkringliggende samfund kommer fra os og ikke fra DGU eller DIF.”
”For eksempel har FPG sammen med Fitnesssektoren og Dansk Erhverv stillet forslag om, at gøre udgifter til golf fradragsberettiget. Et forslag som medførte at Enhedslisten Pernille Skipper har stillet forslag om at gøre restaurationsbesøg fradragsberettigede. Vi er forholdsvis aktive, og både i DGU og DIF undrer man sig,” siger Peter Arendorff, som forestiller sig, at arbejdsgivere ligesom det er tilfældet i Sverige vil kunne få skattefradrag for udgifter i forbindelse med firmabetalt idræt til ansatte.
”Friskvård, kalder de det i Sverige, hvor man har haft ordningen i mange år. Det vil give mening samfundsmæssigt, hvis det betyder, at man vil kunne spare sundhedsmidler,” siger han og peger på et andet projekt, hvor Smørum Golfklub arrangerer Rehab Golf for mennesker, der har haft en sygdom og genoptræner gennem golfsporten.

Lettere tilgang
Peter Arendorff synes at DGU er gode til at varetage de traditionelle dele af golfen, men at FPG ser mere fremadrettet på situationen.
”Jeg var til et repræsentantskabsmøde for nogle år siden, hvor jeg var lige ved at blive smidt ud, fordi jeg sammenlignede det ’F’ flexgolfere har på deres DGU-kort med en ’jødestjerne’. Men det er jo sådan, at flere og flere golfspillere har ikke brug for de tilbud de traditionelle klubber har til dem. Især de unge kommer kun for at spille golf, og jeg synes ikke det er rimeligt at gøre dem til andenrangs golfere af den grund. I stedet skal vi se potentialet i dem. Jeg synes det er morsomt at se så mange mennesker Trackman Range trækker til – selvom vi kun har haft det kørende i kort tid. Jeg savner billige kommunale golfbaner, hvor kendskabet til golf kan sprede sig, og hvor alle kan komme til. Selvom golf er blevet meget mere tilgængeligt, så har sporten stadig et lidt elitært præg, hvor det er ’den herskende klasse’, der spiller golf. Overklassen, meningsdannerne. Der er helt banalt en grund til, at der sker flere indbrud i parkerede biler på golfbanerne end andre steder; der er ting af højere værdi i dem!
Der er mulighed for at udvide antallet af aktive golfspillere, hvis vi gør det lettere at lære dem spillet og lempe dem ind i sporten. Hvis en PGA-uddannet træner kan lære dem at ramme bolden og gebærde sig på golfbanen i løbet af en weekend, hvad skal vi så med månedlange kurser, hvor folk jo er skrækslagne for om de kan ’klare eksamen’ og ligger vågne om natten op til ’storbaneprøven’? Lad os da sende dem ud og spille golf og lære det på den sjove måde. Regelkurserne kan man jo tage på nettet. Sikkerhed på banen og flow i spillet, er for mig det vigtigste at lære,” siger Peter Arendorff.

På vej over for at fremvise det omtalte Trackman Range-system på træningsbanen, fortæller han, at forsikring af golfspillerne er vigtigt, for en ung mand fik slået et øje ud da han og et par kammerater ’legede’ golf på træningsbanen.
”DGU’s fælles ansvarsforsikring dækkede ikke fordi han ikke var medlem af DGU, og som mange andre unge havde han ikke selv en ulykkesforsikring. Heldigvis havde vi vores egen ansvarsforsikring, der dækkede og kunne hjælpe ham lidt, men det er et godt eksempel på at vi skal huske forsikringsspørgsmålet når vi forhåbentlig snart får liberaliseret adgangen til golfbanerne og til varetagelse af handicaps.”
 Lars H. Laursen
Hørsholm Golf har investeret mange penge i det nye Trackman range system med flotte skærme i alle båse. Det tiltrækker et helt nyt, yngre publikum, siger Peter Arendorff og kalder det for ’bowling på golfbanen’.

DEL
Forrige artikelMartin Leth Simonsen er klippefast i troen på Europa Tour-kort
Næste artikelBogen til alle nye golfspillere
Avatar
Morten Buckhøj ved alt om, hvad der rør sig indenfor golf. Morten var i mange år bladets udstyrs-ekspert , men er også en fremragende rejse- og baneskribent. Desuden tager Morten gerne kontroversielle emner op og giver dem en saglig behandling. Morten har i mange år arbejdet som golfjournalist, men arbejder også med kulturstof, bl.a. teateranmeldelser.