Christoffer Bring og Niklas Nørgaard Møller er trods en scoremæssigt stilfærdig tredje dag af AfrAsia Bank Mauritius Open stadig med i kampen om topplaceringerne. Men sejren forekommer det svært at de kan spille med om.

Christoffer Bring gik 1 over par, 73, og faldt tilbage til en 11. plads i -7, mens Niklas Nørgaard Møller gik 1 under par, 71, og er på 13. pladsen i -6. Det er hhv. 7 og 8 slag efter den førende franskmand, Antoine Rozner (billedet) i -14. Andenpladsen indtages af hans landsmand Julien Brun i -12, og sandelig om ikke der er en franskmand mere på delt fjerdeplads, Pierre Pineau i -10. Sydafrikanske Oliver Bekker klemmer sig ind på tredjepladsen i -11.

Thomas Bjørn gik kold efter halvanden god turneringsuge på Mauritius. Han var rundt i en birdiefri, 78’er, og er i +6, som næstsidst i finalefeltet.

Foto: Getty Images

Forrige artikelForkæl dig selv med en golftur til skønne Tunesien
Næste artikelAmalie fører Q-school
Morten Buckhøj
Morten Buckhøj ved alt om, hvad der rør sig indenfor golf. Morten var i mange år bladets udstyrs-ekspert , men er også en fremragende rejse- og baneskribent. Desuden tager Morten gerne kontroversielle emner op og giver dem en saglig behandling. Morten har i mange år arbejdet som golfjournalist, men arbejder også med kulturstof, bl.a. teateranmeldelser.