Grækenland har få golfbaner af topklasse, men de er til gengæld meget fine.

Westin Costa Navarino på det sydvestlige Peloponnes blev i 2017 kåret som Europas bedste golfresort, og såvel resortet som de to 18 huls baner baner, Dunes Course, designet af Bernhard Langer, og Bay Course, designet af Robert Trent Jones, er i verdensklasse.
Begge baner er parkbaner, beliggende ud mod vandet med fantastisk udsigt. De har til dels kolossalt store, yderst velholdte bunkers, og såvel fairways som greens er billardtæpper.

Til Costa Navarino meldte sig på banen, var Crete Golf Club på Kreta den ubestridt bedste bane. Den ligger som en dramatisk parkbane inde i bjerglandet. Mange udslag sker fra eleverede teesteder med udsigt gennem dalene, og klubhuset har en skøn restaurant og i øvrigt en fin golfshop.

Pro’en Henrik Engdal er svensk og spillede for godt 20 år siden på Challenge Tour, og man kan slå en snak af på skandinavisk med såvel ham som Anna i receptionen, ligesom man kan forstå trænerens råd, hvis man køber undervisning på Engdals Aegean Golf Academy.
Man kan bo i en de af 25 helt nye suiter, eller man kan bo 25 minutters bilkørsel væk på kysten i det mere levende Heraklion.

Vi kan nævne, at Corfu GC af flere opgives at have fået en bedre standard, så man ikke skal opgive at få sig en god runde golf, hvis man planlægger ferie på Korfu.

Forrige artikelOlesen-sag afgøres måske først til maj
Næste artikelGode placeringer i Ebreichsdorff og Kokkedal
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.