Præcis ligesom Thomas Bjørn gjorde det, har Europas nye Ryder Cup kaptajn Padraig Harrington udpeget svenske Robert Karlsson som sin første vice-kaptajn. Harrington har også afsløret, at han i det kommende års tid vil holde et særligt øje med en gruppe på godt 20 potentielle rookies, som han ikke kender så godt. Han taler varmt for, at rookies har en god effekt på et Ryder Cup-hold, men at man også har behov for erfaring. ”Hvis ni rookies kvalificerer sig direkte til holdet, har de fortjent det, men det betyder også, at jeg vil udpege tre veteraner som mine wild cards,” siger Harrington. Sidste uges PGA BMW Championship på Wentworth markerede indledningen på Ryder Cup-kvalifikationen.

Forrige artikelEn stor personlighed er gået bort
Næste artikelGolf og shopping i Gøteborg
Morten Buckhøj
Morten Buckhøj ved alt om, hvad der rør sig indenfor golf. Morten var i mange år bladets udstyrs-ekspert , men er også en fremragende rejse- og baneskribent. Desuden tager Morten gerne kontroversielle emner op og giver dem en saglig behandling. Morten har i mange år arbejdet som golfjournalist, men arbejder også med kulturstof, bl.a. teateranmeldelser.