Vinder Tiger Woods for første gang siden 2013?

Rekorderne falder, og tv-seertallene eksploderer i disse dage, hvor Tiger Woods ikke kun af nostalgikere, men også af eksperter, bedømmes at være tæt på det niveau, han havde, da han toppede verdensranglisten. Med sejr i aften kan han være tilbage i top-100 efter et lynraid tilbage i toppen.

I tredje runde af Valspar Championship på Innisbrook Resort forbedrede tigeren det fine spil fra de første runder, især på for-9, hvor han kun behøvede 12 putt, og som han sluttede med en vidunderlig chip-in-birdie.

På et tidspunkt delte han førstepladsen med den canadiske rookie Corey Conners, der imponerede stadig holder fast i toppen og om få timer starter sidste runde i -9 foran Woods, Justin Rose og Brandt Snedeker -8.

Følger man med på tv, skal man huske, at sidste runde i dansk tid spilles en time tidligere end næstsidste, fordi amerikanerne allerede gik til sommertid i nat.

Forrige artikelKLAR TIL GOD GOLF? Vælger du at tænke ”opnå” eller ”undgå” i dit golfspil?
Næste artikelForbruget af pesticider er halveret
Svend Novrup
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.