Oman Open i Muscat blev afbrudt, før eftermiddagsholdet kom på banen, da en voldsom sandstorm gjorde videre spil umuligt. Lige en halv time for sent, for JB Hansen var i gang med en drømmerunde, havde bl.a. scoret tre birdies i træk og lå i -7 for runden, da forgængeren for den senere storm satte kortvarigt ind og kostede ham dobbeltbogey-bogey på to huller.

Han nåede at få en par og spille sig frem til et halvlangt parputt på sit næstsidste hul, før hornet lød for spillestop.

Før de to ærgerlige huller var Hansen i -9 alene i spidsen, to slag foran Kurt Kitayama, USA. Nu deler de to føringen i -6, Hansen for 16 og Kitayama for 13 huller. Amerikaneren har et vanskeligt bogeychip og Hansen som nævnt et parputt ved genoptagelsen lørdag.

Hansen udnyttede smukt de gode betingelser fra morgenstunden, og det spændende er, hvordan betingelserne bliver lørdag morgen. Max Kiefer, Tyskland nåede at blive færdig i -5, mens Scott Jamieson, Skotland og Yusaku Miyazato, Japan i samme score ikke nåede på banen.

Uden at spille krøb Thomas Bjørn og Jeff Winther i +1 lige indenfor cutgrænsen, men de skal kæmpe for cuttet gennem deres 18 huller.

Forrige artikelVæk med de dobbeltbogeys!
Næste artikelVæk med de dobbeltbogeys II
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.